- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
315

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Moliere: Fruentimmerskolen
315

Agnes Le moyen de chasser ee qui fait du plaisir?*)

Dette er fransk Tale og fransk Aand, ærlige, sanddru,
simple Ord, ingen Hyklen og intet Sværmeri.

Agnes er typisk allerede ved sit Forhold i Hjemmet;
ti hvorvel i Stykket Alting er sat paa Spidsen, er
hendes unaturlige Opdragelse dog i Frankrig endnu
Regelen: endnu den Dag idag antager jo de romanske
Nationer Afspærringen for Jomfruelighedens bedste
Værn og endnu den Dag idag opsnapper jo de unge
Piger ligefuldt ud af Luften Alt, hvad de ikke maa
vide, men hvad der ligger i Luften. Derfor er de
fritænkersk-sindede et Aar efter at de har forladt
Pensionatet eller Klostret. Men Agnes er endnu
mere typisk ved det Racemærke, hun bærer inderst
i sit Sind. Hun er uskyldig, men hun er ikke bly;
hun er jomfruelig, men hun kender i Elskov ingen
Skam. For den franske Digter har det stillet sig
saaledes, at naar man berøvede en Kvinde det Harnisk,
som Opdragelse og Dannelse lægger omkring hende,
saa at Pligten for hende blev et tomt Ord og Dyden
umulig, fordi dens Væsen er Bevidsthed, saa maatte
Følgen være den, at Formen for en saadan ung Kvindes
vaag-nende Elskov blev en ubegrænset Hengivelse uden
Modstand og uden Blu. Han har Ret, naar han skildrer
sin egen Stamme, men ogsaa kun da. Hos Kvinden, som
hun opvokser i Egne, hvor Temperamentet er koldere
og Sædelighedsfølelsen dybere, hos Kvinden, som hun
skildres af Shakespeare eller af Goethe eller af
Oehlenschlager, har Uvidenheden i de højere Stænder
i Reglen sit medfødte Panser i Blufærdigheden.

Derfor er Agnes fransk, hendes Uskyld og hendes List
er lige franske og hendes Elskov er af en anden Art
end den, som de nordiske og tyske Digtere maler.

Som bekendt fuldendte Moliere Fruentimmerskolen i
Aaret 1662, altsaa netop samme. Aar som han selv,
40 Aar gammel, ægtede en sekstenaarig Pige. Føler
man end Tidsalderens Let-

*) Arnolphe: Himlen vredes over en saadan
Handlemaade.

Agnes: Vredes! Alen hvorfor vredes den? Det er
en saa sod og behagelig Ting ....

Arnolphe: Du skulde have uddrevet denne forelskede
Længsel. Agnes: Hvorledes kan man uddrive det, som
volder Fornojelse?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free