Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musset: En Caprice
317
mest forkælede af alle Frankrigs yngre Digtere. Man
behøver blot at gaa igennem en Gade i Paris for at
overbevise sig derom; intet Forfatternavn forekommer
hyppigere end hans paa Boghandlerhylderne; af ingen
nyere Forfatter foranstaltes saa mange Udgaver, og om
ingen er Dommen nutildags paa en Gang saa mangestemmig
og saa enstemmig: Gamle og Unge, Basser og Diskanter,
synger hans Lovsang i sluttet Kor.
Det vilde ikke være noget betegnende Udsagn, at enhver
medicinsk eller juridisk Student i Frankrig kan ham
udenad; ti de franske Studenter kan meget udenad, som
ikke er videre værdifuldt; men det er af Betydning,
at det endnu bestandigt er Mode blandt dem at kalde
Alfred de Musset den Første. Det vilde heller ikke
være meget betegnende, hvis jeg sagde om ham, at
det er enhver velopdragen ung fransk Pige forbudt
at læse ham og se ham paa Teatret; ti i Frankrig er
Alt en velopdragen ung Pige forbudt, Alt undtagen et
Udvalg af Literaturen fra det «store» Aarhundrede,
Opbyggelsesskrifter, engelske Guvernanteromaner og
Modetidender for unge Damer med indstrøede moralske
Smaafortællinger. Naar den unge Pige keder sig ved
Læsning, kan hun jo til Afveksling kede sig med at
spille paa Fortepiano. Men det véd enhver ung Pige,
at blandt Digterne er Musset den Værste. Hun har ikke
alene ikke læst ham, men hun kan, hvis man spørger,
neppe vide, at han er til, og en Udlænding kan ikke
begaa en større Buk end at rette et Spørgsmaal til
hende om ham. Som sagt, Musset indtager en Plads
for sig selv. Til den Tiltrækning, hans lyriske
Digte udøvede, kom i en senere Tid den Lykke,
hans Smaastykker gjorde paa Théåtre frangais,
og til Kærligheden til hans Poesi overhovedet kom
Deltagelsen for Digteren som Menneske, Forelskelsen
i hans Personlighed, Medfølelsen med hans ulykkelige
Liv og tidlige Død. Hans Confession d’un enfant da
siede, der er skrevet ud af Hjertet paa den Slægt, han
tilhørte, blev læst med Begærlighed og uindskrænket
Sympati. Det er en endnu ung Mands paa engang
frastødende og hjertegribende Klage over i afsindige
Udsvævelser at have tilsat Sundhed, Friskhed, Haab
og Evnen til, uforstyrret af hæslige Erindringer, at
elske og modtage en Kvindes Elskov. Denne Bog skattes
af Franskmændene i den Grad, at f. Eks. Revae des
deux mondes for nogle Aar siden havde en Artikel,
i hvilken den Livsfilosofi, som den indeholder,
sattes himmelhøjt over al den, der kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
