- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
318

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318
Skuespilkritik

findes i Pascals Skrifter. Det klareste og lærerigste
Indblik i Mussets Privatliv fik man dog gennem hans
meget omtalte, altfor meget omtalte Forhold til George
Sand, dette Forhold, der blev Vendepunktet i hans Liv,
og som blev prisgivet Offen-ligheden, da George Sand
(for en halv Snes Aar siden) udgav sin Roman Elle et
lai, hvori hun, langt fra at tilstaa nogen Utroskab,
kastede al Skyld for Bruddet med Musset over paa
sin Elsker. I Bogen Lui et elle forsvarede Paul de
Musset ved Brug af alle Midler, ved Offenliggørelse
af nogle Breve fra George Sand, der bærer Præget af
at være ægte, den Afdøde med en Broders Varme og en
Vens Lidenskab. Trods det Galanteri, for hvilket
de Franske med større eller mindre Ret har Ry, og
uanset Beundringen for den berømte Forfatterinde,
faldt Skammen for Alt, hvad der i denne ejendommelige
Disput gennem Romaner var Indiskretion og Skandale,
over paa den kvindelige Part i Sagen og med Skammen
Publikums Uvilje mod den Kvinde, hvis formentlige
Troløshed havde forbitret og forgiftet dets Yndlings
Liv; om den Afdødes Navn derimod flokkedes Sympatierne
med nyfødt Styrke og større Varme end nogensinde før.

Saa elsket er i Frankrig den Digter, hvis mest
afrundede dramatiske Arbejde det kongelige Teater for
Tiden har optaget. I ingen af Mussets Komedier eller
Ordsprog er den ydre og indre Form saa fuldkommen,
og Navnet Un Caprice er ogsaa iblandt de Navne
paa hans Værker, der er indhugne paa hans Ligsten
paa Pére Lachaise. Det hører øjensynlig ikke til
hans Ungdomsarbejder. I sine første Digte er han
overstadigt letfærdig af Overgivenhed og Trods; i de
forvovne Sange fra Spanien og Italien, i Mardoche og
i Namouna - der udkom netop samme Aar som dets danske
Sidestykke, Paludan-Mullers Danserinden - sætter
han Anstændigheden tildørs, kaster Moralen ned ad
Trapperne og slaar Gækken løs med en Uforskammethed
uden Mage. Siden, da hans Hjertesorg har givet ham
Alvor, paa den Tid, da han frembringer sine smukkeste
og mest fortvivlede Digte, sætter han sig endnu
med uindskrænket Ligegyldighed ud over Ægteskabet
som Institution i Skuespillene Le chandelier og Les
caprices de Marianne, og i Confessions d’un enfant
da siede hylder han den Synsmaade, som blandt Andre
George Sand har forfægtet, at Elskoven helliger
enhver Forbindelse, at den alene vier og retfærdiggør
enhver. Han forbavser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free