Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musset: En Caprice
319
her en nordisk Læser derved, at de Elskende, selv
hvor Intetsomhelst er til Hinder for deres Forening,
end ikke et Øjeblik falder paa at lovliggøre deres
Samliv ved et Ægteskab, og han nedlægger her sin
Grundopfattelse af Elskov i disse Ord, som findes
etsteds i Bogen: «Hver Gang jeg har elsket en Kvinde,
har jeg sagt hende det med fuldkommen Oprigtighed,
og hver Gang jeg har ophørt at elske en Kvinde, har
jeg sagt hende det med samme Uforbeholdenhed, da jeg
altid har ment, at Sligt ikke afhænger af vor Vilje,
og at den eneste Brøde her er Løgn og Bedrag.* -
Men ved Siden heraf har han som Ældre skrevet Digte,
hvori han med Forkærlighed forherliger den Troskab
hos Kvinden, som han troede paa uden selv at have
fundet den. Han dramatiserer det samme Sagn om
kvindelig Troskab, som Ploug har behandlet i Fra
Kerjean; han stræber i det skønne Drama Carmosine
at vise, hvorledes den stærkeste og hedeste Elskov,
som udvortes Vilkaar adskiller fra dens Genstand,,
kan helbredes ved højmodig Godhed og Ømhed; han
ender sit nydelige lille Stykke En. Dør skal være
aaben eller lukket med at’erklære sine Elskende for
rette Ægtefolk at være, og han bøjer i En Caprice det
ustadige erotiske Lune ind under Ægteskabets Tugt.
Da jeg forleden Aften gik hen for at se En Caprice,
tænkte jeg ved mig selv: hvad mon Musset vilde sige
om denne Opførelse, hvis han nu paa en Gang kunde
staa op af Graven, gaa ind i Teatret, benytte sig af
den Kundskab til Dansken, som han har erhvervet sig i
sit Paradis, sætte sig ned og se sit eget Stykke? -
Da jeg gik hjem, anstillede jeg den Overvejelse,
at, hvis Musset fik Orlov til en Spadseretur paa
Jorden, var Kjøbenhavn neppe det Sted, han vilde
søge; fremdeles, at hvis det ikke var hans Agt at
gøre en Slags frivillig Poenitense, vilde han neppe
se sin Caprice paa det kongelige Teater, og endelig,
at dersom han var gaaet derind, vilde han sikkert ikke
have oppebiet Stykkets Slutning, før han tyede tilbage
til sit Elysium. Ti vistnok er der godt at være i det
kongelige Teater, men bedre er dog altid bedre. Det
er da vanskeligt at sige, hvad Musset vilde sagt;
sandt at sige tror jeg, han vilde have iagttaget en
betydningsfuld Tavshed og maaske som god Franskmand
have undskyldt sig med, at han dog forstod mindre af
det Danske, end han havde tænkt.
Den Oversættelse, i hvilken Stykket opføres,
ligner Origi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
