Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Skuespilkritik
ligere Vidnesbyrd om hans legemlige og aandelige
Kræfters virkelige Forfald. «Ak», udbryder han,
«denne Forfatter minder mig om hine kunstige Ruiner,
som man plejede at opføre i det attende Aarhundredes
Slotshaver, hine Narrestreger af et barnligt Lune,
der i Tidens Løb vækker vort inderligste Vemod,
naar de for ramme Alvor smuldrer hen og forvandles
til virkelige Ruiner. > Der er en god Del for meget
af Misundelse og Skinsyge og en god Del for lidet af
Selverkendelse i disse Ord, men de indeholder dog
en i et betegnende Billede udtrykt Sandhed. Det er
beklageligt, at Musset har spildt saa meget Vid og
saa megen Kraft paa at fremstille den Blaserthed, som
var et af de mange Udtryk for Ungdommens Slaphed efter
det første Kejserdømmes Fald, hvad enten han skildrer
den som en uhelbredelig Sygdom eller saaledes som
i det nysopførte Ordsprog underkaster den en Kur og
lader den helbredes efter en Krise. Stykkets Indhold
er med faa Ord dette: En ung forfaren og forgældet
Verdensmand opfordres af sin gamle rige Onkel,
der er ked af at betale hans Gæld, til at indgaa
et fordelagtigt Parti. Hans Svar er det, at han har
lovet sig selv aldrig at gifte sig; han véd af egen
Erfaring altfor vel, for hvilke kapitale Uheld en
Ægtemand er udsat, han tror ikke paa kvindelig Dyd
eller Uskyld. Omsider indvilliger han i at tilbyde
sig som Bejler, dog kun paa den Betingelse, at han i
Forvejen har Lov til at sætte sin tilkommende Bruds
Uskyldighed og Tilbageholdenhed paa Prøve; bestaar hun
den ikke, vil han naturligvis ikke ægte hende; skulde
hun imod al Forventning bestaa den, vil han erklære
Væddemaalet for tabt og sig for overvunden. Det
viser sig, at den unge Dame har set ham paa et Bal
og allerede forud er indtaget i ham; han opnaar at
interessere hende, at faa hende til at besvare et Brev
og at indfinde sig ved et natligt Stævnemøde i en Skov
nærved hendes Moders Slot. Det er først under selve
dette Møde, at den unge Mand pludselig opdager hendes
Sjæls fuldkomne Uskyld og, besejret af den Renhed,
der stempler ethvert af hendes Ord, kaster sig ned
foran hende, overvældet og skamfuld. Man ser let, at
hele Stykket er bygget paa det sidste Optrin, og at
Digteren helt igennem har Skønhed og Poesi for Øje;
men man ser ogsaa, at Skønhed og Poesi netop kun
er tilstede som Stykkets Øjemed, og at de Midler,
hvorved dette naaes, ikke helliges ved Øjemedet. Ti
Helbredelsen er smuk, men Sygdommen er grim, og den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
