Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musset: En Caprice
323
Og dog - naar Augustine Brohan træder ind med
sine 40 for ikke at sige 50 Aar paa Nakken og sit
Pierrot-Ansigt, er hun, inden hun har sagt otte
Repliker, skønnere end Fru Eckardt i al hendes
Glans. Hun har her kun én Ting forud for denne, men
dette Ene er Natur. Hun bevæger sig uden Stivhed,
hun ler uden Tvang, hun er koket uden at understrege
sit Koketteri; hun spøger, hun driller, hun trøster
og hævner, som om Spøg og Drilleri fødtes paa hendes
Læber, som om Trøsten og Hævnen kom fra hendes Hjerte,
alt som Scenerne veksler; som om hun opfandt Rollen,
istedenfor at spille den. Hun improviserer sine
vittige Indfald; Fru Eckardt har tænkt paa sine i
Forvejen. Burde vort Teater da ikke have spillet
En Caprice? Himlen bevare mig for at sige noget
saadant, jeg mener det ikke engang. Kunde Teatret
udføre den bedre? Jeg tror det, men Sligt er ikke let
at bevise. At det har givet Stykket, er l ethvert
Tilfælde godt; ti selv i Oversættelse og selv i en
Udførelse af anden Rang, er det endnu saa fuldt af
Ynde, at det for den, der hverken kender den franske
Original eller den franske Opførelse, er en Nydelse
at se det. Hvad Gavn gør da Kritiken? Ingen, vil
man sige. Det er muligt, men den gaar heller ikke
ud paa at gøre Gavn. Det er i og for sig det Rette,
at den holder den højeste Fordring fast og peger paa
det Fuldkomne, idet den viser Afstanden mellem det,
som ydes, og det, som var at ønske. Den holder blot
Udsigten aaben til det Ideale.
Musset: Man skal ikke forsværge Noget
I sine Engelske Fragmenter har Heine etsteds
beklaget den Tilbøjelighed, som efter hans Mening
Studiet af Lord Byron fremkaldte hos Musset til
i en ganske ung Alder at paatage og tilegne sig
et Skin af Overmættelse og Sjælekulde, der ellers
hører Oldingealderen til, og han ser en Nemesis i,
at da «den stakkels Hr. Musset* endelig kom bort fra
sin Manér, afløstes i hans Digtning den forstilte
Livslede af de langt sørge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
