Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Skuespil
kritik
sat paa Stævnemødet, som en Hævn over den Gamles
uhøflige Adfærd. Ti dette er en Lavhed. Han mangler da
ikke blot Sans for hvad der er. ridderligt og rigtigt,
men Sansen for, hvad der ligger for lavt for en Mand
af Ære, og uden den er han med al sin Vittighed og al
sin Dannelse ikke Andet end en lakeret Babar. Naar
han da til Slutning saa let finder Tilgivelse, kan
Digteren selv ikke undgaa den Anklage, at ogsaa hos
ham er Sansen for det Rette og Tilbørlige sløv, selv
om alle hans andre Evner er skærpede og forfinede i
en beundringsværdig Grad.
Man har ikke let ved at forsone sig med Valentin;
man under ham ikke hans uskyldige Brud; man tror
ikke paa hans Omvendelse eller paa hans pludseligt
opstaaede Kærligheds Alvor, og saa kan man endda
ikke ret begribe, hvorledes Frøken Cécile de Mantes
egenlig bliver forelsket i ham. Det er vist nok, at
for Elskov gives der ingen Grunde, og at Digteren til
syvende og sidst ligesaa lidt kan forklare Kærligheden
til denne Enkelte, som han kan forklare den Eiskendes
aldeles individuelle Personlighed, for hvilken denne
Elskov er et Udtryk. Men det gaar dog med Elskov som
med enhver anden aandelig og naturlig Foreteelse:
den opstaar under visse Betingelser, den udvikler sig
efter bestemte Love, og det er som Følge heraf muligt
for Digteren at lægge Forholdene saaledes til Rette,
at man forstaar, en Kvinde som denne netop kan eller
maa føle Kærlighed til en Mand som hin. Maaske har man
Uret i at fordre en saa omhyggelig Begrundelse af et
lille Ordsprog, en dramatisk Spøg, der efter sin Art
ikke vil fremstille nogen egenlig Handling og .søger
sin hele Styrke i sin fine Samtalekunst, men her
mangler i ethvert Tilfælde enhversomhelst Antydning
af noget Saadant. Man føler bestandig, at Digteren
har havt sit Blik rettet mod Slutnings-Optrinnet,
og at han har ofret Alt for at lade Stykket -ende
paa saa slaaende en Maade som muligt. k Enhver kunde
forud sige sig selv, at et Stykke, der passer saa
lidt til vore Sæder og vore aandelige Tilstande,
kun meget vanskeligt vilde kunne overføres i vort
Sprog og spilles paa vor Skueplads, og man ser meget
vel, at Prof. Holst har været sig Vanskeligheden
bevidst. Dristigt at byde den Spidsen har han ikke
vovet; han har villet sejle udenom den og lade, som
om den ikke var, men saa ubehændigt har han styret,
at Publikum straks mærkede Uraad, følte, her gjordes
Forsøg paa let at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
