Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Skuespilkritik
da ingen af de poetiske Smaa-Arbejder, der opføres
paa Théåtre francais og er ligesaa uskyldige som
smukke, f. Eks. Th. Ban-villes Grmgoire, der godt
oversat og omhyggeligt udført upaa-tvivlcligt vilde
gøre megen Lykke hos et dansk Publikum? Og vrager man
maaske de nye Frembringelser, hvorfor spiller man da
ikke flere af de gamle Mesterværker, hvorfor ikke
et eneste af Shakespeares Lystspil? Og foretrækker
man det Danske, hvorfor kan man da aldrig overkomme
at have mere end et af Oehlenschlagers Dramer paa
Scenen om Aaret? Hvorfor og hvorfor? Direktionen
er gaadefuld, men der er en aaben Mark for
Gisningen. Teaterbestyrelsen har store Planer, den
har Noget for,, den samler i Stilhed Kræfter; den vil,
før den gaar af. drive Genboerne og Abekatten op til
150 Forestillinger. Nejs Triumfer tillader ikke de
øvrige gamle Lystspil at sove.
Bayard: Ude og hjemme
Teatret gør Uret i paany at fremdrage den
Klasse af gamle, udspilte Stykker, hvortil dette
hører. Det burde være et ufravigeligt Princip for
en Teaterbestyrelse, der gav sig af med at have
Principer, at den Intet bragte til Opførelse, som
ikke enten kunde opdrage Tilskueren eller udvikle
Skuespilleren, men af et Stykke som dette lærer ingen
af Parterne noget Nyt. Hvorfor vil man ikke lade
Scribe og hans Medarbejdere hvile, hvorfor er det os
umuligt i den franske Teaterliteratur at komme videre
end til dem? Da Scribe var paa sin Middagshøjde,
blev det danske Teater saa blændet, at det udraabte:
«Sol! stat stille!» og stansede sit Ur. Den franske
Kritik har altid paastaaet, at Scribe og hans
Aandsfæller endnu vilde blive tilbedte i Tom-buktu,
naar de var glemte i Paris. Man overdriver ikke, naar
man siger, at af de store franske Kritikere regnes
denne Gruppe af Teaterforfattere slet ikke med til
den poetiske Literatur. Dette har sin gode Grund. Ti
hvad man vil, naar man giver sig en Digter i Vold,
det er: bag Værket at spore en fri og overlegen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
