Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bayard: Ude og hjemme
335
Aand. der siger højt, hvad man i Livet nødes til at
hviske sagte. Vi siger til Digteren: «Vær min Ven,
min Broder, hævn mig paa de Uslinge, under hvis
Slethed og Taabelighed jeg lider; sæt Kransen paa
den gode Sag, for hvilken jeg kæmper; und mig den
Glæde at være en dyb, gennemskuende Aands Medvider
og Vidne; vær min Tolk, saa skal jeg være dit Ekko!»
Dramaet er jo ikke Andet end den Mur, gennem hvilken
Digter og Tilhører som Pyramus og Thisbe giver
hinanden et Kys. Det Uheldige er istedenfor Kysset
blot at føle den kolde Mur, og saadan gaar det En
med Scribe og hans Fæller. Den Livsbetragtning,
Scribe præker i sine Værker, er for tilfældig
til at være alvorligt ment, og dog for alvorlig
og sat til at være lystig og skemtsom. Det er en
borgerlig Nydelsesmoral, forenet med det mest afgjorte
Sortsyn. Elskov, Venskab, Begejstring, Hengivenhed,
Lidenskab eksisterer ikke for Scribe. Elskov er en
Indbildning, Venskab er Kammeradéri, Lidenskab er en
Sygdom, Privatlivet drejer sig om smaa Sjæles smaa
Interesser, Verdenshistorien om et Glas Vand. Man
mærker vel, at en Aand som denne ikke let lader sig
narre, men man føler sig ikke synderlig betaget af
al denne Menneskeforagt. En stor Ringeagter af de
menneskelige Svagheder har sagt: «Den, der er bleven
fyrretyve Aar gammel og ikke hader Menneskene, han
har aldrig elsket dem.» Det uomtvistelige heri er,
at for at føle sig oprørt af Uvilje over det Slette,
maa man tro paa Muligheden af det Gode. Vi indrømmer,
at den gyldne Middelmaadighed omstraaler os overalt,
men vi kræver, at Poesien skal gøre Revolution imod
den. Her lægger Scribe det døve Øre til.
I Ude og hjemme forfægter Bayard engang til Afveksling
den modsatte Synsmaade, det flove Gladsyn, der ikke er
et Haar bedre. Mod en skinhellig katolsk Fordømmelse
af «Verden* stiller han sit Program i følgende Ytring:
«Naar man hører Dem tale, skulde man tro, at hele
Verden var en Røverhule . . . Ser De Dem da aldrig
lidt om i denne Verden? . . . Jeg kan forsikre Dem,
at der ogsaa findes adskilligt Godt i den: man ærer
Familielivet; man agter Venskabet; Talentet gør Manden
gældende, og man hædrer Alt, hvad der er stort og
godt; det Slette maa skjule sig, og Velgørenheden har
aldrig været mere almindelig end nu.» Ak, Gud bedre
det, Hr. Bayard, men ser De Dem da aldrig lidt om
i denne Verden? Man kunde misunde Forfatteren denne
uskyldige Tro paa Talemaaderne; men man aner ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
