Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg: Jeppe paa Bjerget
349
bud, og den visse Straf staar ham for Øje, udbryder
han: «Nu er det gjort!» Phister siger disse Ord med
et Udtryk af haab-løs Fattethed, af Fortvivlelsens
mørke Uforsagthed, der ikke vilde være uværdig for
Macbeth, hvor han har myrdet Kongen, dersom ikke det
Følgende: «Drik nu, Jeppe!> kastede et saa komisk
Skær tilbage derpaa. Vil man sluttelig have et kort,
men kraftigt Eksempel paa Phisters Evne til uden et
Ord med en eneste Bevægelse at kaste Lys over den hele
Karakter og lade os se Jeppe lige ind i Hjertet, da
bemærke man den resignerte Mine, hvormed han ryster
paa Hovedet af Dommerens Afskedsord: «Sig os til,
naar din Kone slaar Dig oftere, saa skal vi nok
raade Bod derpaa.* Han tier dertil, men hans Ansigt
svarer, at Dommeren taler, som han har Forstand til,
at Jeppe véd, hvad han véd, at det er længe, længe
siden, han opgav ethvert Haab om Fred i sit Hus,
og at «trøsterige Taler* ikke trøster ham.
Skulde jeg lignelsesvis udtrykke, hvorledes Phister,
selv naar han mest nøjes med at gengive, tager
denne Rolle, da vilde jeg sige: han behandler den
som en fortrinlig Melodi, til hvilken han sætter
en aldeles tilsvarende Ledsagelse af sin egen
Opfindelse. Ledsagelsen er snart malende, snart
karakterforkla-rende, snart komisk, men altid i
Stilen. Det er neppe und-gaaet Nogens Opmærksomhed,
med hvilket Udtryk af overtroisk Uvished og Frygt
han maler Ordet «spøger» i Spørgsmaalet «saa at
jeg spøger ikke?» I denne Scene er Ledsagelsen
udmalende; karakterforklarende er den, naar Jeppe
med saa troskyldig en Andagt folder sine Hænder ved
Ordene: «Det er det andet Liv, det er Paradis, det er
Himmeriges Rige;» en komisk Virkning tilsigter den,
naar Jeppe i Slutningen af sin Replik om Åbners
Troløshed oplyser Begivenheden «og med det Samme
støder ham Dolken i Hjertet* ved at støde Gaflen dybt
ned i Kagen.
Dog, Phisters Spil er mere end en Ledsagelse; han
nøjes ikke med at understøtte det givne Tema. Hvor
fuldt han har levet sig ind i Rollen, føles først ret
paa de Steder, hvor han udfører det hos Holberg Givne
videre, griber begrundende, rettende, tildigtende
ind. Man tage f. Eks. en Ytring som denne: «Gid
jeg kun havde hende (Nille) hid, saa skulde Du se,
hvorledes jeg skulde bastenere hende. Nok et Glas,
Jakob b Da Jeppe udsender sit Skryderi, er han endnu
ikke ganske fuld;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
