Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Skuespilkritik
følgelig, slutter Phister, endnu temmelig bange. Han
vender sig derfor, ser, som med Angst for at Nogen
skal have hørt hans ubesindige Ord, tilbage til
Døren og udbryder saa for at hente mere Mod: «Nok et
Glas!» Eller man iagttage Phisters stumme Spil, medens
Doktorerne fortæller deres lange Historier. Ved deres
Komme er Jeppe endnu skælvende angst, overvældet,
imponeret; det er kun faa Øjeblikke siden han
kastede sig paa Knæ for Kammertjeneren og tiggede
om sit Liv. Ved deres Bortgang er han beroliget,
fri, sikker, hoverende, og ender Akten med sit
første Kommando-Ord. Hvad har afstedkommet denne
Forandring? «Doktorernes beroligende Fortællinger>,
vil man sige; Phister forstaar det anderledes:
«Den Kedsomhed, som Doktorerne fremkalder>, svarer
han. Der gives intet bedre Middel mod Ærefrygt end
Kedsomhed. Naar en Tilstand, der i sin Nyhed har
overvældet og fortumlet, først begynder at kede, saa
ophører den snart at fortumle og at overvælde. Man
bliver med Lethed Herre over en Situation, der
har den uhyre Svaghed at kede. Phisters stumme
Spil udtrykker først en Angst, der fordrives ved
Musiken; et Øjeblik ser han beskæmmet og flov ned
for sig, nemlig ved Fortællingen om den Person,
der af «stærk Drik» blev saa helt forvirret; derpaa
viser han Opmærksomhed, ja Fornøjelse ved at forstaa
Historien, som fortælles, men lidt efter lidt afløses
Opmærksomheden af en dyb og oprigtig Kedsomhed, der
er stegen til en søvnlignende Dvale, da han pludseligt
vækkes paa det Punkt, da der i Fortællingen forekommer
det Spørgsmaal: «Skal Du ikke ogsaa snart spise?>
Ordet spise elektriserer ham, han farer op og tror
Spørgsmaalet henvendt til sig.
Saa ganske har Phister Jeppes Natur og Væsen
inde. Han husker uafladeligt hans hele personlige
Ejendommelighed, men han husker endnu mere end den,
han har Jeppes Bevidstheds-Indhold i Erindring og
tyer bestandig kun tilbage til det, hver-gang* Jeppe
har Brug for en ny Idé eller en ny Form. Han lader
Jeppe som Baron, under Bestræbelsen for at bringe
sin Udtryksmaade i Jævnhøjde med den nye Værdighed,
tilfredsstille sig selv ved en vis læsende Tone og
en med Bibeloversættelsens gammeldags Ord udspækket
Prækestil. Naar han siger sit: «Jeg er selv en Bonde;
ti Abraham og Eva, vore første Forældre, vare Bønder,*
eller naar han slaar ud med Armene og udbryder: «Stat
op, Karle!* føler man tydeligt, at hans Forestilling
om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
