- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
360

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360
Skuespilkritik

Oehlenschlager: Dronning Margareta

Man ser ikke Stykket uden levende Sindsbevægelse. Det
griber, begejstrer og rører saa alvorligt, at det
bliver underholdende, uden paa et eneste Punkt at ty
til det Interessante. Hvad der mangler i historisk
Aand, hvad Handlingen savner af Kraft og Flugt,
og hvad der fattes Margareta i virksom Storhed, det
oprettes ved det Tragiske i Miskendelsen, der rammer
den følende Moder, og ved det Rørende i Ulykken,
der overskærer to unge Liv.

Det er let at sige en hel Del Ondt om Stykket; men det
er bedre kun at vise, hvad det ikke er, for derigennem
at gøre det klart, hvad det er og hvad det giver.

Stykket er da for det Første ikke politisk. Det er
saa lidet anlagt i det Brede, og det Politiske deri
er saa lidet forberedt, at det har været nødvendigt
umiddelbart før Adelens Frafald fra Margareta at
indkile Optrin, i hvilke to Par Adelsmænd udvikler
Tilskuerne deres Stemning. Stykket er saa langt
fra at være et Tidsbillede, at Oehlenschlager for
at give det historisk Farve har været nødt til hist
og her at kitte nogle fra enhver Haandbog bekendte
Anekdoter (om Bækken og Abildgaarden, om de 77 Høns)
ind i Samtaleformen. Historien har kun laant Digteren
sine Navne, Krigen kun rakt ham sine Faner, Sejren
ikke skænket ham andet end en Hymne og Politiken
kun været ham en Anledning til at udfolde teatralsk
Højtidelighed og Pomp; men han forstaar sig ogsaa
bedre paa Følelser end paa Planer, og det er fra
Hjertets Side, at han fremstiller Forstandens og
Viljens Heltinde; han vil ikke, at hun paa Hjertets
Bekostning skal have besiddet Forstand og Storhed, og
han har hellere villet udsætte sig for at gøre hende
menneskelig paa den politiske Storheds Bekostning.

Aarsagen hertil maa dog ikke søges i en overvejende
menneskelig og personlig Interesse; ti Stykket er ikke
heller i fremtrædende Grad personligt. Det er lutter
Enfold; sin Svaghed har det i hvad der er flovt, fordi
det er i slet Forstand enfoldigt, og dets Poesi er
det Enfoldiges og Uskyldiges Poesi. Planen er enkelt;
første Akt giver istedenfor en Indledning ligesom i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free