Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlager: Dronning Mai^a^eta
361
et varslende Forspil Stykkets Indhold: Miskendelse,
Frifindelse, Triumf, og Handlingen udvikler sig med
stille Simpelhed. Ud-tryksmaaden er troskyldig. Faa de
uheldige Steder ærgrer den ved sin Aabenhjertighed
- jeg lider ikke, at Abbeden i sin Enetale selv
fortæller, han kun lever "for Tro og Kærlighed
- undertiden er dens Barnlighed altfor stor -
jeg sværmer ikke for, at Viggo Moltke bestandig
kalder sig selv for Viggo - men den har en ædel
Simpelhed, og Karaktererne er alle simple, klare
Grundrids til Mennesker; ikke mere. Man vover neppe
altfor meget, hvis man siger, at man temmelig trygt
kunde sende Diogenes med sin Lygte igennem denne og
Oehlenschlagers fleste Tragedier uden Fare for, at
han der skulde finde, hvad han ikke fandt paa Torvet
i Athen; men man maa da ogsaa hurtigt tilføje, at
der hermed ikke er rejst en saa overordenlig Anklage
mod disse Værker. Deres Styrke ligger ikke paa dette
Punkt.
Det kan ikke andet end slaa, i hvilken Grad det
Oehlen-schlågerske Sørgespil, der har en af sine
væsenlige Forudsætninger i Lessings Kritik af den
franske Tragedie, frembyder Overensstemmelser netop
med denne Kunstart. Lessing skrev sine Indlæg mod den
franske Tragedies Unatur som Angriber og Befrier,
ikke som historisk og §amfølende Kritiker. Han
angreb hyppigt de uheldigste Frembringelser med
den Tilsnigelse, at disse af de Franske ansaas for
Mesterværker, og han fremstillede som Tragediens
største Svaghed netop det, der er dens mest
uomtvistelige Interesse, at den intet Andet er end
et trofast Spejl for et stort og betydningsfuld
Tidsrum i den franske Dannelses Historie. I sand
Menneskefremstilling staar Oehlenschlager ikke over
Racine. Det er endog et stort Spørgsmaal, om nogen
enkelt Oehlenschlagersk Tragedie (i sin Helhed),
tohundrede Aar efterat den er forfattet, vil have
bevaret samme Friskhed som Biitannicus har den Dag
idag; endnu kan Ingen vide det; vi kan tales ved om
Sagen Anno 2030. Men hvorom Alting er, saa svarer den
danske Tragedies Lyrik til den franskes Talekunst,
dens poetiske Deklamation til Racines begejstrede
Veltalenhed. Oehlenschlager stemmer, Racine
overbeviser; i Frankrig er Helten sin egen Advokat,
hos Oehlenschlager er han sin egen Herold. Den
danske Digter naaer sit Maal ad det følelsesfulde
Foredrags Bølger, den franske sit over den fme og
altid bevægede Fo~-stands-Stils gennemsigtige Vande,
men begge forskønner og ude-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
