Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Skuespilkritik
I Sjælebrydningen her ligger noget i høj Grad
Fængslende, der mægtigt sysselsætter Agtpaagivenheden
for sjælelige Kampe, men dette Fængslende er
Oehlenschlager aldeles fremmed. Hans Oluf véd
fra Begyndelsen af, at han bedrager, og det er
Enfoldigheden, som er hans eneste Undskyldning. Den
straffende Retfærdighed rammer ham straks gennem
den nødtvungne For-tien overfor Ingeborg og
gennem Forholdet til hans rette Moder, hvem han
tvinges til at fornegte. Derfor vækker han ogsaa
mere Medlidenhed end Deltagelse, og Stykket synker
noget sammen i den ene Side under denne store Vægt
af det Rørende. Men hvad der hos Oehlenschlager er
det Nye og det Vigtigste, er det, at da det denne
Gang ikke er mod en Fremmed, men netop mod Moderen,
at Sønnen rejser sig, da hun altsaa ikke som hos
Schiller kan dække Ynglingens Bedrag, men Alles Øjne
heftes paa hende i den afgørende Stund, saa kaster
Bedrageren her ovenikøbet Beskyldningen for Had til
eget Barn over paa den Ulykkelige, han vil berøve
Tronen. Saaledes stiller Bedraget da her begge de to
Parter i et tragisk Lys, og Optrinnet mellem Margareta
og Oluf bliver derved et af de skønneste og rigeste,
som forekommer hos Oehlenschlager. Fra dette Optrin
Straaler Stykket ud.
Frk. Nielsen spiller Dronning Margaretas Rolle
menneskeligt og dog med Højhed, i Stil og dog med
Natur. Hun opnaar ikke at give Alt, hvad hun gerne
vilde - der er noget stivt ved hendes Skikkelse og
noget skarpt ved hendes Organ - men hvad hun stræber
hen til, er det Rette. Det store Takkedigt tabte
under hendes inderlige Fremsigelse sin Karakter af
selvstændigt Hele og sit ved den kunstige Rytmik saa
fremtrædende Sangpræg, og vandt i Sandhed og Flugt,
hvad det som Deklama-tionsnummer tabte. Oehlenschlager
har stillet de to Mødre Margareta og Ragnhild overfor
hinanden som Modsætninger. Men han har, foranlediget
tildels maaske af sin Ungdoms Erindringer, tildels
af samtidige æstetiske Lærdomme, ikke nøjedes med at
lade Ragnhild ledes af Kærlighed til Sønnen og Had
til Margareta, kort sagt af Lidenskab, men har for
at hæve hende villet give hende en Idé med i Købet,
hvilken Idé da ikke er bleven nogen anden end den ene,
temmelig fattige, paa hvilken Oehlenschlager aldrig
blev træt af at spille, Begejstringen for det nordiske
Hedenolds Kraft i Modsætning til Sydens og Kristen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
