- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
365

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Oehlenschlager: Dronning Margareta
365

dommens mildere Sæder. Men denne Idé er ikke
bleven Kød og Blod i Ragnhild. Skikkelsen mangler
Sandhed og Liv.

Hr. V. Wiehe spillede Oluf. Han raadede over Alt,
hvad denne Rolle fordrer. Hans ærlige Personlighed
var saa sand, at den ikke levnede Underfundighed
eller Bedrag nogen Plads, og han lagde i det Optrin,
hvor han er ude af Stand til længere at holde sin
Hemmelighed skjult for Ingeborg, og udkaster hende
sine Planer for deres Fremtid, en Digters Veltalenhed
og en ung Helts uimodstaaelige Tro paa Lykken. Men
med disse Egenskaber som Midler kommer man vidt,
naar Oehlenschlager er Maalet.

M. W. Brun: Marie Antoinette

Imellem en Tegning, udført af en Kunstners Haand,
og en Afbildning, foretagen paa mekanisk Maade,
er der den Forskel, at Afbildningen efter sin
Natur ikke har nogen Opfattelse af Genstanden og
ikke anviser vort Øje noget Synspunkt eller nogen
Vej, medens Kunstneren derimod er gaaet ud fra en
bestemt Betragtningsmaade, og med hver Linje, han
har draget, har angivet den Retning, han vil, vort
Blik skal følge. Hans Haand, som fører Blyanten,
leder med det Samme Betragterens Øje og vejleder
gennem Øjet Betragterens Sind; han forbyder Blikket
at flakke omkring; han gør den Stærkeres Ret og
Vilje gældende, idet han underkaster vor raadvilde og
hjælpeløse Indbildningskraft sin sjælfulde Opfattelses
Herredømme og bruger Linjen som et Sprog, igennem
hvilket han til Betragteren retter en indstændig
Opfordring til at se Sagen med hans Øje og i hans
Aand. Kunstneren saa, før han tegnede, og Tegningen
er det gennemsigtige Medium, hvorigennem det kan ses,
hvad han saa, og som han saa det; Tegningen er ikke
bestemt til at betragtes, men til at gennemskues;
den er Kunstnerens Meddelelsesmiddel og Budbringer,
som Luften imellem Mund og Øre, naar der tales. Bag
Aftrykket, bag Lysbilledet er der Intet - en Kasse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free