Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Skuespilkritik
tilegnet sig, gør han det med Forstand og belyser i
Hovedkarakteren, i Dronningens Person, Hofpolitiken
og Kvindepolitiken med en skelmsk Ironi, der er
ham egen. Der er dog Aand og én Aand deri. Er
det ikke et Digterværk, saa er det dog et enkelt
Menneskes Værk, er det ikke Poesi, saa er det dog
Haandværk paa Grænsen af Kunst. Marie Antoinette er
kun Fabrikat. Er dette først slaaet fast, saa er det
ubetydelige Anker, at Stykket som en omsyet Fortælling
har mange Handlinger istedenfor én, at ingen af dets
Personer har faaet begge Benene ud af Romanen, at
der er udbredt en sødlig Hoftone over Samtalerne, og
at man paa mange Steder ligefrem føler Oversættelsen
fra Fransk, f. Eks. «Alverden ser Solen, men Solen
ser ikke Alverden* (alle Mennesker, tout le mondé).
At gaa strengt i Rette med Forfatteren i Anledning
af dette Stykke vilde ikke være rigtigt; ti naar
han kan faa det kongelige Teater til at opføre det,
hvorfor i al Verden skulde han da ikke sætte det
sammen? Det vilde ligeledes være en Skam at gaa i
Rette med Publikum, fordi det klappede og lod til
efter Omstændighederne at more sig ret godt. Maaske
- dog ogsaa kun maaske - var det paa J. L. Heibergs
Tid en Smule mere kræsent; men J. L. Heiberg er baade
død og begravet, og det nytter lidet, at en død Mand
vender sig i sin Grav. Og hvad Under, at Stykket ikke
keder Publikum! Man gaar jo ogsaa ellers gerne en
Vej for at se smukke Toiletter. Er Fløjlet i Ludvig
XVFs Kjole ikke smukt og Silken i Marie Antoinettes
Ikke skinnende? Hvem er farveblind nok til ikke at
holde af Fløjl og Silke? Tilmed er disse Dragter
gammeldags. Man giver Penge ud for at komme paa
Maskerade og se pudrede Hoveder og Knæbenklæder fra
det forrige Aarhundrede; paa hvilken Maskerade siger
de Optrædende saa Meget og saa gode Ting? Dette er en
Maskerade i Kostymer fra 1786; man er tilstede som
Tilskuer uden selv at have Ulejlighed med at spille
en Rolle. Maskeraden er ikke blot underholdende,
den er tillige lærerig; man faar ved samme Lejlighed
repeteret et lille Afsnit af Verdenshistoriens
Skandalkrønike. Hvad vil det overhovedet sige, at
et Stykke er morsomt eller kedeligt? Alt er relativt
paa denne Jord, og naar man vil være ærlig, maa man
dog tilstaa, at en Forfatter skal gribe sig an -
jeg indrømmer forøvrigt, at der er dem, som formaar
det - for at være kedeligere end en Ord-sprogsleg i
et Selskab eller et almindeligt Familietebord. Medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
