Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. W. Brun: Marie Antoinette
369
nian ser hans Stykke, gaber man ikke hjemme og holder
sig ikke for Munden ude; Teen smager desuden altid
bedre efter Teatret. Nej Publikum er angerløst. Men
der er endnu en tredje Part i Sagen, en Part, der
skulde have bedre Forstand paa Kunst og mere Sans
for Nationalteatrets Værdighed end baade Forfatter
og Publikum, og denne tredje Part er Bestyrelsen.
Thornam: Ægteskabspolitik
En forstandig, rig, uafhængig Mand - en ung, dejlig,
hjertensgod Kone - gensidig Kærlighed imellem dem -
hvad mangler her i Lykke, selv om man fordrer at være
lykkelig i alle Lykkens Dimensioner; er det ikke en
Begyndelses-Situation, som nok maa vække Tvivl, om
Forfatteren ogsaa vil kunne tilvejebringe den for et
Lystspil nødvendige Knude? Det lykkes ham da heller
ikke at faa nogen Knude i Stand; det bliver ved en
ganske lille Kurre paa Traaden imellem de to unge
Ægtefolk. Den udjævnes, idet Fruens gode og snilde
Moder træder til, og er forresten ikke mere gordisk i
sin Slyngning, end at den næsten synes at maatte kunne
løses af sig selv. Sagen er den, at den unge Dame,
der, smuk og elskværdig som hun er, deltager i alle et
Købstadslivs Fornøjelser, uafladeligt er omflagret og
omringet af en Tilbederkres, hvilken ikke har andet at
bestille end at sige hende smukke Ting. Kærlighed er
nu engang de Ørkesløses Arbejde. Bestandig optaget,
altid paa Farten, flyver hun fra Adspredelse til
Adspredelse, ledsaget snart af en, snart af en anden
ubønhørt Tilbeder, men aldrig af sin Mand, der dels
paa Grund af sin Virksomhed som Købmand, dels i Kraft
af den sunde Indsigt, at en skinsyg Ægtemand er en
uhyggelig eller latterlig Figur, overlader sin unge
Hustru til alle andre, eller rettere af Stolthed,
Tillid og Politik overlader hende til sig selv alene
og lader hende nyde fuldkommen Frihed. Paa Bunden af
sin Sjæl er han tryg. Med Lidenskab afviser han alle
de
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
