Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
399
bulter imellem hinanden og derfor ikke overlader
Antikritiken nogen filosofisk Gerning, men kun en
filologisk Citatvirksomhed, eller rettere paalægger
den den Nødvendighed først at lære Kritikerne at
læse o: at læse Bøger, der er skrevne med Aand; ti
disses Skrivemaade bestaar bl. A. deri, at den ogsaa
forudsætter Aand hos Læseren, at den ikke udtaler
Alt, at den lader Læseren sige sig selv de Forhold,
Betingelser og Indskrænkninger, under hvilke enhver
Sætning alene er gyldig og alene er bleven tænkt af
Forfatteren. Naar derfor Læseren, af Ladhed eller
Dadle-syge, ikke udfylder disse tomme Mellemrum, naar
han ikke selvvirksom fuldstændiggør Forfatteren,
naar han kun har Aand og Forstand imod ham, men
ikke for ham, saa er det intet Under, at det i sig
selv værge-og vilje-løse Skrift bliver erklæret
for jammerligt Gods af den kritiske Vilkaarlighed
(Religionens Væsen, S. 447).
Jeg vilde ikke vove at anvende disse Feuerbachs Ord
på a mig selv, hvis ikke den Egenskab, man ubestemt
betegner ved Ordet Aand, var en af de faa, som saa at
sige alle mine Anmeldere har indrømmet mig, paa samme
Tid som de har negtet mig alle andre. Men jeg beder
Læseren ogsaa ved Adskilligt af det Efterfølgende at
beholde disse Ord i Erindring.
Jeg har sagt: «Det, at en Literatur i vore Dage lever,
viser sig i, at den sætter Problemer under Debat.>
Jeg har, hvad Dagbladet uden videre forbigaar, sagt:
i vore Dage; jeg har ikke paastaaet, at paa Fl orners
eller Hesiods Tid laa Beviset for Literaturens Liv
i dens Drøftelse af Problemer. Jeg har lige saa lidt
talt om Shakespeares Tidsalder. Men naar min Anmelder
i Dagbladet endelig spørger, hvilke Problemer Lear
eller Macbeth sætter under Debat, da tillader jeg
mig uden videre at henvise ham, som en Begynder i
det æstetiske Studium, til den første den bedste
Haandbog om Shakespeare, f. Eks. Ulrici’s eller
Ger-vinus’s. Der vil han finde Svar.
Naar jeg endelig har sagt, at den danske Literatur
i vore Dage ikke mere sætter Noget under Debat - den
taaler ikke engang, at det gøres - saa har jeg dermed
ikke negtet, at den jo tilforn kan have drøftet mangt
og meget. Allermindst har jeg negtet, at Kierkegaard
har gjort det. Men Kierkegaard er som bekendt død,
og jeg ser ikke, at den Debat om Ægteskabet f. Eks.,
som tre af mine Anmeldere som Ekkoer af hverandre har
raabt paa. at jeg forglemte, er bleven ført videre
efter hans Død eller endog blot medens han levede
har givet Anledning til literære Bevægelser af nogen
Betydning. Med denne Kierkegaards Sætten under Debat
af Ægteskabet forholder det sig imidlertid saaledes:
Hvor Kierkegaard angriber Ægteskabet, nemlig i Øje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
