Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Forklaring og
Forsvar
blikket, hvor han retter sit Angreb mod selve den
ægteskabelige Avling af Børn, har hans Beviser for
den frie Tankes Domstol ingen Betydning, eftersom han
henter dem fra den stiveste og mest yderliggaaende
Aabenbaringstro. Det forekommer ham mindre slemt at
myrde et Menneske end at sætte et muligvis til evig
Fordømmelse hjemfaldende Menneske i Verden. Hvor han
derimod forsvarer Ægteskabet og optræder som dets
moralske Forfægter, forsvarer han hvad hertillands
Ingen angriber, og da han er Herre over Angrebet,
har han overmaade let ved at forsvare. De Angreb, som
de Kierkegaardske Æstetikere retter mod Ægteskabet,
er kun Nydelsessygens, paa Foragt for Kvinden
grundede Angreb, der trods det Vid, hvormed de
fremføres, umuligt kan betyd’e stort. Selv om den
hele Kamp derfor ikke var en Skinfægtning, i hvilken
Kierkegaards venstre Haand fører eller leger Krig
med højre, og selv om Resultatet ikke var forud
givet, vilde det dog altid være let for Enhver at
gendrive den Art Bevisgrunde, ogsaa naar de kom fra
en Anden. Kierkegaard indlader sig ikke fortrinsvis
paa at forsvare Ægteskabets sædelige Berettigelse;
den forekommer ham hævet over al Tvivl; og han bruger
derfor ganske samme Fremgangsmaade som Chateaubriand
i Kristendommens Aand, nemlig den, med Forudsætning af
Sagens Sandhed at bevise dens Skønhed, eller, som det
i hans Sprog hedder, dens «æstetiske Gyldighed*. Han
kommer derved undertiden til at bruge besynderligt
frastødende eller pudsige Bevisgrunde, som naar han
hævder, at Brudens Skønhed paa Bryllupsdagen maaske
kan være nok saa fristende som den unge Piges, eller
at man vel kan tale om Ligtorne til sin Kone, men ikke
til sin Kæreste. Sligt er Smaating. Men Hovedsagen
er, at hans Bevisførelse, der gennemgaaende bevæger
sig paa oversanselige Højder og der støtter sig paa
Saadanne filosofiske Regler, som at Ægteskabet er
det Almene og at det er ethvert Menneskes Pligt at
blive almen, næsten bestandig taber alle virkelige,
jordiske, faktiske Forhold af Syne. Han forudsætter
f. Eks. stadigt, at Ægteskabet er kirkeligt, og tager
slet ikke borgerligt Ægteskab i Betragtning. Han
forudsætter dernæst, at ethvert Forsøg paa at forandre
og hæve Kvindens Samfundsstilling er Vanvid.
Den overleverede Form af Ægteskabet, eller rettere
Ægteskabet i dets gamle, dets klassiske Form,
har to Ejendommeligheder. Det er 1) kirkeligt, 2)
uopløseligt. I det Øjeblik, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
