Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Forklaring og
Forsvar
Man søger at vinde en let Sejr over mig ved at
føre alt Nationens gamle og ærværdige Arvegods i
Ilden mod mig. At jeg imidlertid har Hjerte for vor
aandelige Arv, det har jeg dog maaske adskillige Gange
vist. Jeg turde have godtgjort, at jeg vel forstaar
at vurdere det Udmærkede, som er fremkommet hos os;
jeg turde endog have vist, at jeg kan vurdere det
nok saa godt som mine overlegne Bedømmere kan. Min
Forfattervirksomhed er dog ikke begyndt med min
sidste Bog. Men jeg tror paa den anden Side, der
intet Syndigt er i den Mening, at der nu er en Pavse
i vor Literatur og at vi ikke længere kan leve af de
Opkog, som lyriske Poeter og Føljetonister af en ikke
videre høj Rang stadig byder os. Dagbladet griber i
sin Føljeton saa hyppigt til Blomstersamlinger af
gamle Adresseaviser og andre literære Oldsager*);
det lever saa godt af Fortidens Smaaligheder, at
man ikke kan undre sig over, at Fortidens Storhed
forekommer det aldeles blændende og fyldestgørende
for et Aartusinde endnu. Men jeg tror dog virkelig
ikke at have begaaet nogen Synd mod Fortiden, jeg
tror at have truffet Manges stille Tanke, naar jeg
spørger: Hvad saa? Jeg anser en vis Utaalmodighed
for en Dyd, fordi den er aldeles nødvendig til at
holde Fremgangen i Aande. Jeg paastaar, at Enhver,
som tilgavns roser sin egen Nation og fortæller
den, at Alt er paa det Bedste i den, gør den en
daarlig Tjeneste, selv om han rneler sin egen Kage
derved. Jeg anser det for en stor Behagelighed at
gøre Lystvandringer i vor Literaturs Blomsterhave, at
hvile mig under Oehlenschlagers prægtige Bøgetræer,
at plukke Blomster med H. C. Andersen og at lytte
til Christian-Wintherske Nattergale. Men denne
Literatur er nu, som sagt, ikke frembragt af den
opvoksende Slægt. Denne maa selv yde Noget, hvis
den vil bevise, at den lever. Er det «Haan» mod den
nationale Literatur at have denn§ Mening, ja saa har
jeg forhaanet den; men var det en nødvendig om end
lidet lønnende Gerning engang at udtale den, da har
jeg snarere indlagt mig Fortjeneste af Literaturen
end det Modsatte ved i stærke Ord at gøre opmærksom
paa vor Forsumpning.
Et er her endnu Stedet til at fremhæve, nemlig det,
at jeg ligesaa lidet gør Fordring paa at give et
sammenfattende Uddrag af den danske Nations nuværende
Fordomme og Stemninger
’) P. Hansens Føljetoner.
Senere Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
