Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
401
rokkes ved et af disse Punkter, i det Øjeblik 1)
borgerligt Ægteskab kan afløse det kirkelige og 2)
Skilsmisse paa fornuftige Betingelser tilstedes, er
Ægteskabets klassisk-kristeligé Form forvansket, og
en Masse Spørgsmaal opstaar. Af disse Spørgsmaal har
Kierkegaard ikke stillet noget under Debat. Vil man
se den Art Problemer fremstillede og følge en Række
Indvendinger mod den bestaaende Form af Ægteskabet,
alvorlige og betydningsfulde, da gennemlæse man
Stuart Mills vægtige Skrift Kvindernes .Underkuelse,
hvor Bevisgrundene ikke er hentede fra en æstetisk
Livskres, men fra Rettens og Moralens strenge
Omraader.
Trængte ellers hint Udsagn af mig, at vor Literatur
ikke tillader, Noget sættes under Debat, til Bevis,
saa er det nu netop i Anledning af denne Ytring
leveret. Ti Forhaanelser af enhver Art har mødt mig
som Angriber af Ægteskabet. Sandheden er imidlertid
den, at jeg aldrig har angrebet Ægteskabet (om jeg
end har udtalt mig mod visse Former deraf) og at i
Særdeleshed min sidste Bog er saa langt fra Angreb
derpaa som muligt. Men skønt jeg f. Eks. ikke engang
i mit Skrift har omtalt en eneste Bog, i hvilken
Ægteskabsbrud forekom, end mindre taget Ordet derfor,
har dog Dagbladet ladet mig høre, at Bøger, der
«ganske vist ikke sætter Ægteskabsbrud under Debat*,
nok derfor kan have poetisk Værd, og jeg har i Hetmdal
maattet se mig skildret som Forkæmper for «den frie
Kærlighed* eller, som der ogsaa smagfuldt tilføjes,
mden al Besmykkelse paa rent Dansk: Parringen i
Flæng». Overfor Beskyldninger af saa lav en Natur kan
en Forfatter kun forstumme. Er det den Modtagelse,
som venter Enhver, der blot forsøger paa at røre ved
de store Problemer, saa kan man vel uden Overdrivelse
sige, at vor Literatur Intet sætter under Debat.
Hvad man da uophørligt i Angrebene paa mig kalder «yor
Literatur*, er i Virkeligheden aldeles ikke dette,
men vore Fædres Literatur. Det er et Spil med Ord at
kalde denne Literatur vor. Ikke den Literatur, som man
arver fra Fortiden og læser, men den Literatur, som
man selv frembringer, er Ens egen. En saadan Ytring
skal vel ogsaa udlægges som Hovmod - man tage den,
som man vil. Naar man driver Beskedenheden saa vidt,
at man af lutter Respekt for, hvad Ens Fædre har
gjort, selv ikke gør Noget, saa vedkender jeg mig
den Mening, at man driver Beskedenheden for vidt.
G. Brandes: Saralede Skrifter. XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
