Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
405
til Folkets hyppigst forekommende Egenskaber at
se en Mangfoldighed af andre gruppere sig, der
besidder Saadanne Ejendommeligheder, som staar i
Modsætningsforhold til dem, der bestem test tilhører
Racen. Saaledes husker jeg hos Sainte-Beuve at have
læst en yderst velvillig Karakteristik af Paul de
Saint-Victor, i hvilken det hedder: ^Saint-Victor
er i Sandhed, som man har kaldt ham, Føljetonens
Venezianer. Der flyder ikke en eneste Draabe fransk
eller ægte gallisk Blod i hans Aarer. > Sainte-Beuve
dadler ham ikke derfor, han betragter ham kun som
en udenlandsk Plante, der er bleven omplantet paa
Frankrigs Jord, og han skælder ikke Kaktusblomsten ud,
fordi den ikke er Reseda.
I store Lande bliver denne i og for sig selv smukke
og menneskelige Fordragelighed undertiden endog
til Uretfærdighed mod dem, der besidder flest af
de for Stammen ejendommelige Egenskaber stærkest
udprægede. Disse Egenskaber forekommer efterhaanden
Kritiken hverdags. Saadanne Egenskaber er i Frankrig
f. Eks. Lethed og Simpelhed, Klarhed og Raskhed i
den kunstneriske Fremstilling. Den højtbegavede Maler
Horace Vernet maatte uafladelig høre ilde for at han
var altfor fransk; man forlangte af ham en Fordybelse
i det Sjælelige og en Lidenskabelighed, der ikke var
ham naturlig, og med hvilken man netop dengang vilde
fuldstændiggøre, hvad man betragtede som den franske
Kunsts medfødte Mangler. Hertillands er der ingen
Fare for, at man paa en ubillig Maade skal fremhæve
de Bestræbelser, der gaar ud paa en saadan Opretten
af Manglerne for det danske Folks Vedkommende. Vi er^
os selv nok.
II
Jeg kommer nu til den Del af Angrebet paa mig, som
jeg har krympet mig mest ved at skulle indlade mig
med. . Da imidlertid adskillige af mine Bekendte,
som har havt mere Anledning end jeg selv til at komme
paa det Rene med en Del af Publikums selvstændige
Evne til Kritik af sin Avislæsning, mener at jeg
bør paatage mig det lidet renlige Arbejde at indlade
mig med &.’s Artikler i Fædrelandet, saa beder jeg
Publikum om Undskyldning for at jeg dvæler ved dette
Æmne. Jc.’s Hovedindvending mod min Bog bestaar i,
at jeg nkke arbejder i Raa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
