Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Forklaring og
Forsvar
Og han fortsætter:
Kun et eneste Sted har Hr. B. et for ham fuldkommen
ejendommeligt, født Udtryk.
Det er Paastande af denne Art, som virker højst
opmuntrende paa en Forfatter. Han véd med sig selv,
hvorledes han har faaet Ideen til sin Bog, hvorledes
dens Plan har udviklet sig i hans Sind; han husker,
hvorledes Udtrykkene har dannet sig for ham, paa
ensomme Vandringer, i Samtale med Venner, snart
hjemme, snart udenlands; han husker, som enhver
Forfatter gør det, ganske nøje Stedet, Tiden, de
særegne Omstændigheder, under hvilke dette eller hint
Udtryk, denne eller hin Lignelse faldt ham ind, og
saa kommer en Anmelder og forsikrer Publikum, at han
saa at sige ikke har dannet et eneste ejendommeligt
Udtryk. Dog jo, han har dannet et. Hvilket er det
da? Det anføres:
a
«Naar en Stok er bleven bøjet til én Side, gør man
den ret ved at bøje den til den anden Side.» - Det er
paa Menneskets sjælelige Væsen, paa den i sit Spind
gaadefuldt fortabte Psyche [Himmel! Hvilken dejlig
Lignelse!] at denne Ladefoged-Metafor anvendes -
det havde en Franskmand aldrig gjort.
Jeg negter ikke, at jeg følte mig knust ved
Læsningen. Jeg haabede at have ét ejendommeligt
Udtryk. Og nu viser det sig, at jeg har slet intet,
ikke et eneste. Ti er dette mit eneste, da har jeg
intet. Det træffer sig nemlig saa besynderligt, saa
uheldigt for mig (der haabede at have ét Udtryk)
eller for Å", (der omtaler denne Lignelse med saa
megen Haan) at «Ladefoged-Metaforen* er en almindelig
bekendt Lignelse af den ikke ubekendte Græker
Aristoteles, der anvender den netop om Sjælelivet. At
han var Ladefoged, melder, saavidt vides, Historien
ikke. Og det træffer sig (denne Gang alene uheldigt
for &.) saa besynderligt, at denne Lignelse, som en
Franskmand aldrig vilde have anvendt, er mens min
Bog var under Pressen, bleven anført af Franskmanden
Janet, nemlig i La Revne des deux mondes for 15de
Januar 1872.
Og hvad betyder saa i det hele hine Anklager for
Efterligning? k. bebrejder mig i de haanligste Udtryk,
at Studiet af den franske Literatur har farvet min
Fremstilling og mit Sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
