Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
415
bevisningen om Naturens, om Historiens, om hele
Tilværelsens Enhed, som den frie Forsknings Dyrkere
bekender, og ikke blot bekender, men retfærdiggør. Ti
al den Forskning, som hvert nyt Aarhundrede har
føjet til tidligere Aarhundreders Resultater, har
retfærdiggjort og med utallige Røster i alle Tungemaal
bekræftet og stadfæstet denne Overbevisning. Det er
den, som ingen Bibeltroende kan vedkende sig, hvor
meget lian end kalder sig en fri Tænker, og det er
den, som Ingen, der ikke bruger bevidst Usandhed som
Middel, kan betegne som enstydig med Irreligiøsitet,
Usædelighed, fri Lyst, Frækhed eller deslige.
Har man imidlertid først faaet Ordet Fritænker sat lig
med Ateist, saa er det en let Sag at ophidse Masserne
mod Fritænkeren. Vore Samfund er jo endnu langt
tilbage med Hensyn til Agtelsen for den personlige
Overbevisning, og den Agtelse, som Stuart Mill, om
jeg ikke fejler, begynder sit Værk Om Frihed med at
kræve for Ateisten lige saa fuldt som for den Troende,
erstattes af Had eller Frygt. Man fremstiller da
eller forestiller sig da Fritænkeren som kæmpende en
fortvivlet og forbryderisk Kamp imod alt det Højeste
i Livet, imod Moral og Religion.
Jeg for min Part tænker, at hvad Mening man end
i det Enkelte har om Moralen, maa man tro, at en
af Moralens vigtigste Støtter er den uegennyttige
Sandhedskærlighed, og det forekommer mig klart, at
i et Samfund, hvor saa mange ydre Goder knytter sig
til Hyldest af positiv Religion, især i en enkelt
bestemt Bekendelse, vil Ingen let blive Fritænker af
anden Grund end af Sandhedskærlighed, det vil sige af
en rent moralsk Aarsag. Jeg tror fremdeles, at hvad
Mening man end forøvrigt har om Guddommen, saa maa
man, ifald man tænker, mene, at det Guddommelige,
det vil sige det Højeste, som aabenbarer sig i
Menneskelivet og i Historien, det er Aanden deri,
og at Aanden deri er Fremskridtets Aand. Ifald der i
Historien aabenbarer sig en Guddom, saa aabenbarer den
sig som den Aand, der i Kamp mod ydre Vold, mod Løgn,
mod Fordom, mod forældede og trykkende Overleveringer
ustanselig baner sig sin fremskridende Vej og som
sprænger alt det Ormædte til Side for at udbrede
Lykke, Sandhed og Frihed. Der gives i Historien ingen
højere, ingen mere guddommelig Aand end Fremskridtets
Aand. Fritænkeren er - det véd og føler han - paa
dens Side. Men er han det, da er han paa Guddommens
Side og Guddommen med ham. Ikke Fritænkeren, men hans
Modstandere og Fjender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
