- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
414

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

414 Forklaring og
Forsvar

Spørgsmaalet er i Virkeligheden det: Antager Du
en Aabenbaring o: en udvortes, historisk, positiv
Aabenbaring af den højeste Sandhed? antager Du med ét
Ord denne højeste Sandhed for givet9 eller tror Du at
den maa søges og søges med Anspændelse af Menneskets
højeste Evner uden Hensyn til nogen saakaldt historisk
Aabenbaring? I det første Tilfælde er Du rettroende,
i det sidste Tilfælde er Du Fritænker, Du komme saa
forøvrigt til hvilket Resultat, Din Tanke finder Hvile
i, Teismens eller Panteismens eller Ateismens. Her er
Modsætningen, dette er Lejrene: Rettroenhedens og den
frie Tankes. At gøre den frie Tankes Lejr til ét med
Ateismens er at gøre sig skyldig i vitterlig Falsk.

III

Jeg havde opstillet den frie Tanke som Løsen. Man
har overfor dette Løsen valgt en dobbelt Taktik.

Nogle har som Forfatteren i Heimdal sagt: Den frie
Tanke «vil egenlig ikke sige Andet end den frie
Lyst* og dens Undertrykker «er ikke Andet end den
i Samfundet raadende Forestilling om, at det ikke
er ligemeget, enten dets Medlemmer adlyder eller de
trodser Sædelighedens Bud». Den frie Tanke er «den
frække Tanke*. Andre har som k. søgt at undgaa alle
Vanskeligheder ved dristigt at paastaa: Den frie Tanke
er slet Ingenting. Enhver, som tænker, tænker frit,
og vi er alle Fritænkere.

Begge disse Paastande er lige usandfærdige.

Hvad der forstaas ved den frie Tanke lader sig
sige med faa Ord: Overbevisningen om den frie
Forsknings Ret er det Samme som Overbevisningen
om, at der hverken i Naturen eller i Historien
gives Enklaver, der ikke er underkastede de Love,
som iøvrigt behersker Historie og Natur. Det er
Overbevisningen om, at en Part af Vestasien ikke
i et Spand af Oldtidens Historie er bleven styret
efter helt forskellige Natur- og Aandslove fra dem,
som hele den øvrige Verden i Nutid og Fortid er og
har været underkastet, og ikke har været Skuepladsen
for saakaldt overnaturlige Begivenheder, medens Jorden
iøvrigt fra Nordpol til Sydpol og fra de ældste Tider
indtil nu kun har været Skuepladsen for naturlige
Begivenheder. Det er med ét Ord Over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free