Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Forklaring og
Forsvar
Dog Alt dette er jo kun Smaating. Denne letfærdige
og overfusende Side af Hr. Plougs Virksomhed har
jo allerede mange Gange været paatalt. Men hvad
det endelig engang er paa Tide at sige Fædrelandets
Redaktør, det er, hvad han vel selv snart maa føle,
at han med al sin Partimagt og trods alle sine
Effekt-Talemaader, aandelig betragtet nuomstunder
er en Udlevet. Forlængst har han sagt Alt, hvad han
havde at sige; forlængst har han lært Alt det fra sig,
han havde at lære Verden. Hvad der én Gang berettigede
ham var, hvad der jo ogsaa altid indtil det Trættende
gentages, nemlig at han tjente en Idé. Nu vel! vi
Andre tjener ogsaa en Idé. Kun er der det at mærke,
at raedens den Idé (den skandinaviske), Hr. Ploug har
tjent, men som han rigtignok nuomstunder af praktiske
Grunde ikke mere kæmper for, kun er en stedlig, en
begrænset, politisk, praktisk eller upraktisk Tanke,
hvorfor den heller ikke til enhver Tid kan forfægtes,
og en Idé, som Historien endnu ikke har godkendt, -
er den Idé, som blandt mange tusinde Andre jeg for
min Part efter Evne forfægter, en til alle Tider og
paa alle Steder gyldig Idé, ikke indskrænket hverken
af et Lands, et Sprogs eller en Stammes Grænser,
men evig, uforanderlig i sin Betydning og sit Værd,
nødvendig saalænge ydre Magter stiller sig i Vejen
for sand Kundskabs og Oplysnings Udbredelse, og først
overflødig som Idé, naar den engang om Aartusinder er
bleven Virkelighed Jorden over og naar Frihedens og
Fremskridtets Aand i alle Lande æres som en Genstand
for religiøse Følelser.
Det nytter ikke at ville møde denne Idé med gamle
Lærdomme, som nu er blevne til Fraser, og man kan ikke
lede den yngre Slægt, naar man endnu selv lever paa
Ideerne fra 1830 og, naar det kommer højt, fra 1848.
Hr. Brandes’ Tanke nu et Væsen af den beskrevne
Art? og besvarede dette med Nej, men med Tilføjelse
af at det var nødvendigt at give mig en Advarsel for
Fremtiden, skrev jeg: Det er som om man vilde sige til
en Mand: «Jeg siger ikke at Du er en Slyngel, ikke at
Du er en Løgner eller Mordbrænder [man mærke dette
Ord, der gør al umiddelbar Anvendelse paa Hr. Ploug
umulig], men da Du ser ud til Allehaande, vil jeg
give Dig en Advarsel og et Vink.» Med andre Ord: jeg
viste, at Hr. Ploug gik til Værks paa denne Maade,
og det kalder han nu at jeg paa en behændig Maade har
kaldt ham Løgner. Hvad skal man kalde denne Taktik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
