Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
421
IV
Mon den af mig saa højt som af Nogen agtede Forfatter
af Artiklerne Den frie Tanke og Dr. Brandes’s
Forelæsninger skulde kunne siges at være ganske hævet
over den Anklage at leve paa Ideerne fra en svunden
Tid? Jeg tror det ikke, og hvis jeg troede det, vilde
hans Dom over min Forfattervirksomhed gaa mig endnu
mere til Hjerte end den gør. Han sammenfatter sine
Indsigelser mod mit sidste Skrift i den Sætning,
at det betegner et afgjort Tilbageskridt paa min
Forfatterbane. Det er ikke let for Skribenten selv
at modsige en Dom af denne Art, men jeg vil henstille
til min højtærede Modstander, om han er aldeles sikker
paa, at han ikke muligvis, idet han fælder denne Dom,
lader sig paavirke af sin personlige Forkærlighed
og Uvilje? Den Aand, som gaar igennem mit Skrift er
ham og maa være ham aldeles imod; det, jeg angriber,
staar for ham som helligt; det jeg hævder, forekommer
ham forkasteligt. Jeg kan da personlig umuligt andet
end hengive mig til det Haab, at. hans Strenghed her
er noget betinget af hans Stilling.
Da jeg læste Overskriften over denne Forfatters første
Artikel, følte jeg en Art Glæde ved Forventningen om
endelig her at finde en virkelig Drøftelse af mit
Arbejdes Plan, et om ikke velvilligt dog Helheden
betragtende Skøn over mit Arbejde. Denne Forventning
blev skuffet. Artiklerne indeholder foruden en
almindelig Betragtning over hvad den frie Tankes sande
Natur maa være alene angribende Strøtanker med Hensyn
til enkelte af Sammenhængen udrevne Steder i min Bog.
Jeg skal stræbe at følge den udmærkede Forfatter i
hans Bevisførelse. Først med Hensyn til Bemærkningerne
om den frie Tanke:
Forfatterens Tankegang er den: Den frie Tanke vil
selvfølgelig ikke sige den tøjlesløse Tanke; den maa
da være ét med den sande Tanke. Men Tankens Sandhed
kan kun kendes paa, at den er «under Nødvendighedens
Herredømme*. Den frie Tanke er følgelig den bundne
Tanke. Den er den bundne Tanke, forsaavidt den for
det Første er bunden ved sine egne Love, for det
Andet ved Kendsgerningerne.
Ved Kendsgerningerne altsaa. Men nå disse
Kendsgerninger? Er de normale eller er de abnorme
Kendsgerninger? Er de virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>