Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
425
uden Henblik til Højre eller til Venstre, uden
Henblik til officielle Autoriteter eller af Stat og
Kirke garanterede Indehavere af den færdige Sandhed
«med sin egen Hjerne» maa forsøge at danne sig sin
personlige, sin oprindelige og ægte, derfor alene
værdifulde Overbevisning.
Ethvert Menneske, som fødes til Verden, maa, hvor højt
end Slægten paa dets Tid staar, begynde forfra med at
lære at tale og at lære at gaa, og som det forholder
sig med Gangen saaledes ogsaa med Tænkningen. Vanvid
vilde det være, i den Hensigt at skaane Individet for
«det uhyre Arbejde* med Gangen: at fritage det for at
øve sine Ben, til disse blev ubrugbare, og da binde
det et Par garanterede Krykker under Armene. Man kan
tale som de Andre eller tale de Andre efter Munden;
men man kan ikke tænke med de Andres Hjerne, saalidt
som man kan mættes af den Mad, de Andre spiser. Ordet
Tænker har til alle Tider været ensbetydende med
Ordet Kætter. Og hvad der gælder om Tænkningen,
gælder om al anden aandelig Frugtbarhed ; man kan
ikke føle, naar man ikke føler paa første Haand,
«forfra»; man kan ikke frembringe som Kunstner, naar
man ikke begynder «helt forfra*. Først da kommer
de Andres Resultater En til Gode. Den, som ikke vil
begynde forfra, han er, hvor harmfuld han end bliver
over at høre det, ikke noget sandt, noget virkeligt
Menneske. Det er Menneskets skønne og store Forret at
begynde forfra. Det overlader Papegøjerne at snakke
efter Munden og Aberne at efterabe. Det undrer mig, at
en saa skarpsindig Forfatter som Hr. 44 ikke indser,
at denne Anskuelse paa bedste Maade lader sig forene
med den, at Individet staar under stadig Indflydelse
af Omgivelserne og Samfundet. Det ubegavede Individ
faar uden videre sine Anskuelser fra det Samfund,
der umiddelbart og haandgribeligt omgiver det. Det
fremragende Individs Omgivelser er det aandelige
Samfund, hvori det lever. Dette Samfund bestaar af de
store Aander, hver Enkelt har Adgang til at lære at
kende. I dette Samfund kan den Enkelte omgaas Goethe
og Heine, Hegel og Feuerbach, Comte og Littré, Shelley
og Stuart Mill. Men jo mere han har levet med disse
Aander, i disse «0mgivelser», des vissere vil det
komme til Sammenstød mellem ham og det Samfund, af
hvilket han umiddelbart, haandgribeligt er omringet,
at sige i Fald han ikke besidder den af Dagbladet
anpriste «Blufærdighed* med Hensyn til at være sine
Anskuelser bekendt. Jo stærkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
