Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Forklaring og
Forsvar
Opfordring han ved Omgangen med hine store Aander
har følt til selv paa egen Haand at danne sig en
Overbevisning, des vissere kan han være paa, at
Samfundet omkring ham vil behandle ham som en Oprører
eller som en Fjende, saalænge til det selv lidt efter
lidt antager den Overbevisning, han forfægter.
Hr. 44 spørger: «Tror Hr. B. virkelig, at det har
nogensomhelst væsenlig Betydning for Byron som Digter,
at han har sat Religionen under Debat?* Mit Svar er
det, at jeg ikke alene tror det, men i Indledningen
til mit Skrift har skitseret, hvor ledes dette har
ikke blot en stor, men den afgørende Betydning for
Byron som Digter og for hele det 19de Aarhundredes
Literatur.
Det er maaske morsomt, men i høj Grad uberettiget af
Hr. 44 at sige: «Nu kan den ærede Læser selv vælge:
Vil han være et vildt Dyr eller en sand Abe eller
en Dosmer og Ignorant?» Betingelsen for at jeg
havde forelagt Læseren dette Valg vilde være den,
at den nævnte Inddeling af mig var opstillet som
udtømmende. Det er den selvfølgelig hverken efter
Ordene eller efter Meningen. Jeg har kun sagt, at den
offenlige Dom oftest havde liden Sandhed i sig og at
Menneskehedens Elite, de, hvis Dom man ene bør rette
sig efter og ene bør føle sig underkastet, er ganske
overordenlig lille. Jeg troer endnu - maaske nu mere
end nogensinde - at have Ret i denne Anskuelse.
Hr. 44, der i saa strenge Udtryk bebrejder mig enhver,
selv den ringeste Unøjagtighed, som en Foretrækken af
«det Pikante» for det Sande, er selv ikke sjældent
meget unøjagtig. Ligesom han engang foreholdt mig,
at jeg af de socialistiske Møder hertillands i 1871
kunde have lært Et og Andet med Hensyn til en Samtale,
jeg førte med Renan i Sommeren 1870, saaledes lægger
han mig nu meget hensynsløst de Ord i Munden, at
«Bjerg-prædikenen lugter af Ammestuen». Det har jeg
aldrig sagt. Om Bjergprædikenen har jeg kun brugt
Ordet «sublim» og intet andet Ord. Naar jeg beder
Publikum betænke, om vi vilde være hjulpne, naar vi
istedenfor hine Ideer, som lugter af Krudt og Blod,
faar Ideer, som lugter af Ammestuen, saa gælder
dette, som den hele Sammenhæng udviser, udelukkende
de Fordomme, den tyske Romantik førte med sig.
Faa af mine Ytringer har vakt saa megen
Forbitrelse, som hvad jeg i mit Skrift har sagt om
Hjemmet. Hr. Ploug gik saa vidt i den Anledning,
gennem nogle Spalter at antage mig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
