Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring og Forsvar
427
et forældreløst Barn, indtil han længere henne
besindede sig og sagde mig Et og Andet om mine
Fædre. Ingen af mine Angribere har imidlertid
vist mig det Hensyn at oplyse Publikum om, i hvad
Sammenhæng hine Ytringer forekom. De staar der til
Oplysning af den Sætning, at de forskellige europæiske
Folkeslag har forskellige Idealer, af hvilke intet er
helt sandt eller helt fyldestgørende, ligesom intet
helt usandt, men som alle har en relativt berettiget
Gyldighed. Jeg tog som Eksempel det Ideal af Velvære,
Nordboen knytter til Begrebet «Hjem», og viste, hvad
ingen af mine Modstandere har kunnet modsige, at de
romanske Nationer mangler endog et hertil svarende
Ord. Jeg viste, hvad heller ingen af mine Modstandere
har kunnet negte, at den nordlige Gruppe af Europas
Nationer som en Følge heraf sætter langt mere Pris
paa Familielivet end den sydlige.
Nu spørger Hr. 44 mig, om jeg maaske har bemærket
«at Familielivet i vort Fædreland blev køligere,
jo varmere Aarstiden blev?» Jeg tror uden videre at
kunne svare: Ja, jeg har mærket det. Kun maa jeg
bede Læseren lægge Mærke til Ordet: Familielivet,
naturligvis ikke Kærligheden mellem Moder og
Barn, mellem Søskende osv. Selve Samlivet bliver
mindre snevert, Følelserne bliver selvfølgelig
uforandrede. Hr. 44 siger: «Efter vor, rigtignok ikke
meget udstrakte Erfaring bevarer Englændere, Tyske,
Skandinaver, selv naar de flytter til varme Lande,
alle deres Idealer: Hjemmet, Hyggeligheden osv.» Dette
kan være meget sandt, men beviser i dette Tilfælde
ikke Noget. Der maatte nemlig gaa meget lang Tid hen
før de dybe Race-Indtryk kunde udslettes.
Hr. 44 synes mig her at begaa en lignende Fejltagelse,
som den hvori Biskop Monrad gør sig skyldig i sin
Afhandling om Darwinismen i Nyt dansk Maanedsskrift,
hvor han siger: «Du vil maaske indvende, at der til at
frembringe en saadan Forvandling udkræves Millioner af
Aar. Hvorfor vil du være saa fordringsfuld med Hensyn
til Aarerøaalet?» og mener, at de mange Millioner vel
kan forkortes til et bekvemt lille Tal. Men her paa
Jorden gør Tiden nu engang saare meget til Sagen. Hvis
En, da Mozart laa som Svøbelsebarn i Vuggen, havde
sagt: Dette Barn vil om tredive Aar komponere Verdens
berømteste Opera, og en Anden vantro havde svaret:
Dette Barn! nej kan det det om tredive Aar, saa maa
det ogsaa kunne det imorgen, saa vilde denne Anden
have Uret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
