Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Stuart Mill: Moral, grundet paa Nytte-eller
Lykkeprincipet 437
Et Eksempel er den engang klippefaste Tro paa at der
umuligt kunde gives Antipoder. Den Forestilling:
«Et Menneske med Fødderne i Vejret og Hovedet
nedad, hverken klistret eller bundet eller naglet
fast», og Forestillingen: «Fald» dannede en saa
kraftig Forbindelse, at en virkelig Kendsgerning
blev kaldt ufattelig. Den ufuldstændige Erfaring
havde været indskrænket til Egne, hvor «ned» var
ensbetydende med Retningen mod Jorden. Et andet
Eksempel er den moderne, vidtudbredte Tro paa,
at en Guds-fornegter umuligt kan være et godt, i
det Godes Navn og umiddelbart til det Gode virkende
Menneske. Forestillingen: «Et Menneske, der fornegter
Gud», og Forestillingen: «slet, vildfarende og farlig»
er saaledes sammenarbejdede i Bevidsthederne, at det
vil vare meget længe, før det i mindre oplyste Lande
lykkes Videnskaben at opløse disse Forestillingers
Sammenhæng. Den ufuldstændige Erfaring har her været
indskrænket til Personligheder, hos hvilke «god»
var ensbetydende med Retningen mod Himlen.
Den almindelige Opfattelse gaar ud fra, at
Adskillelsen mellem Godt og Ondt, Ret og Uret er
en oprindelig, der opfattes paa samme Maade som
Forskellen mellem to Farver eller mellem Hvidt og
Sort, ved et Klarsyn, der udgør Grundlaget for alle
følgende moralske Overvejelser. Den gaar ligeledes
ud fra den frie Vilje, som givet med Bevidstheden
om Evne til at vælge mellem to Muligheder, og
fra Personligheden som umiddelbart givet ved
Selvbevidstheden.
Efter Erfaringsfilosofens Mening føler Ingen,
at Ordene: «Jeg er til» er ubetinget sande. Hvad
vi føler er efter hans Opfattelse Noget, som vi
beskriver med disse Ord, ikke fordi vi véd, at de
er ubetinget sande, men fordi vi altid er vante til
at høre og bruge dem. Vor umiddelbare Bevidsthed
hverken afgør eller kan afgøre, hvilke Tvetydigheder
og Hemmeligheder der muligvis lurer i disse tre Ord:
«Jeg» og «er til>, lige saa lidt som vor Opfattelse
af Vand lærer os, om Vand bestaar af Ilt og Brint
eller ikke.
Erfaringsfilosofen negter ikke, at mange Begreber
synes og ikke kan andet end synes frembragte
ved umiddelbart Klarsyn. Men han hævder, at det
ikke nytter noget med Hensyn til disse at ty
til Bevidsthedens Udsagn. Ti vi kan ikke adspørge
Bevidstheden under de eneste mulige Omstændigheder,
under hvilke det vilde være muligt at faa et
paalidelig! Svar, nemlig medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
