Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Redegørelse
445
mit Navn, som ikke fandtes under Artiklen, men med
ganske smaa Bogstaver i en lang Liste paa Indersiden
af Heftets Omslag, der faldt bort ved Indbindingen.
Jeg har taget fejl, og jeg skulde ligefuldt ogsaa
denne Gang have tiet, hvis ikke Dagbladet for i
Forgaars havde fundet som Slutningseffekt den ligesaa
perfide som virkningsfulde Beskyldning, Bladet aldrig
undlader at forebringe eller lade forebringe, naar
Talen er om mig, den, der gaar ud paa at fremstille
mig som en Art Landsforræder. Artiklen slutter
patetisk og ædelt: «Det gamle Ord, at det er en
daarlig Fugl, der besudler sin egen Rede, bør holdes
i Agt.» Det er ved Saadanne atter og atter anbragte
Talemaader, at det er lykkedes et Par Redaktører, hvem
jeg er højst ubekvem, at faa mig til hos en stor Del
af mine Landsmænd at gælde for en daarlig Patriot.
Patriotismen viser sig efter min Mening mindre i Ord
end i Gerning. Jeg har aldrig kunnet se nogen sær
Patriotisme i at holde det danske Folk i Ubekendtskab
med Europas virkelige Tilstand, medens man forsikrede
det om sin Fædrelandskærlighed. Jeg har i Aarevis
læst Korrespondancer fra Frankrig og Tyskland til
de største danske Blade - de særligt patriotiske -
som ved deres systematiske Usandfærdighed har gjort
Danmark stor Skade. Jeg har arbejdet en hel Del i
mit Liv paa at gøre Danmark bekendt med Udlandet og
omvendt Udlandet bekendt med Danmark. Jeg tvivler om,
at Nogen, for blot at nævne Et, har bidraget saa meget
som jeg til, at udenlandske Bøger er blevne oversatte
paa Dansk, og til, at nordiske Bøger er blevne
oversatte paa fremmede Sprog. Jeg har stræbt at lære
mine Landsmænd adskilligt, og jeg har bidraget mit
til, at de Danske i dette Øjeblik har en opskydende
poetisk Literatur. Jeg har havt den Tilfredsstillelse
at se den dansk-norske Literatur i det hele og store
bevæge sig ad de Baner jeg, før man slog ind paa dem,
har betegnet som de bedste, og som andre med Opbydelse
af al Kraft har villet spærre. Men det er sandt: jeg
har aldrig talt et Ord om min Fædrelandskærlighed,
aldrig en eneste Gang i mit Liv fortalt Danmark,
hvor højt jeg elskede det. I den Henseende staar jeg
langt tilbage for Fædrelandet og Dagbladet, for de
Herrer Ploug og Topsøe.
Der var imidlertid engang en gammel Konge i
England. Han hørte gerne Smiger, og spurgte ved en
vis Lejlighed sine Døtre, hvor højt de elskede ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
