Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
(Juni 1885)
Den anonyme Forfatter til nogle alvorlige og
gennemtænkte Skrifter har mod nogle henkastede
Bemærkninger i min Artikel om Arne Garborg*) rettet
et Angreb under Titlen: Om en Reaktion mod den moderne
Stræben efter større seksuel Sædelighed.
Denne Titel er desværre i højeste Grad
vildledende. Jeg for min Del véd ikke det Ringeste
om og har ikke set det Ringeste til nogen «moderne
Stræben^ af den angivne Art, og jeg beder indstændigt
og for fuldt Alvor mine ærede Samtidige tro, at hvis
nogen som helst af dem, gammel eller ung, Mand eller
Kvinde, gift eller ugift, skulde føle nogen Trang
eller Drift til at beflitte sig paa større kønslig
Sædelighed end den, de hidtil maatte have udvist,
skal de aldrig træffe mig som Hindring paa deres
Vej, ikke møde nogen som helst Reaktion fra min
Side. For saa vidt deres Foretagende ikke er mig
ganske uvedkommende, har det min hele Sympati. I et
Samfund som vort, hvor aarligt i meget stort Antal
Pigebørn mellem to- og seks-aars Alderen bliver
kønsligt mishandlede paa den mest oprørende Maade,
kan ingen fornuftig Mand og visselig ingen, der
selv har Børn, andet end sympatisere med Tanken om,
at der indenfor hans Samtid skulde finde en energisk
Stræben Sted efter at komme ud af den Bestialitet i
Sindelag og Færd, hvorom Sligt er Vidnesbyrd.
*) Samlede Skrifter III, S. 472.
G. Brandes: Samlede Skrifter XIII.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>