Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
Sædelighedsfejden
Desværre har jeg, som berørt, ikke sporet det
mindste til nogen saadan Stræben, har altsaa
heller ikke kunnet eller villet reagere imod
den. Hvad min Modstander forveksler med en saadan,
yderst ønskelig Stræben er, som det viser sig, en
Stræben paa Papiret. Men Livet er nu en Gang ét, og
Fantasifremstillinger paa Papiret et andet. Troja er
ét og «Dette skal være Troja» et andet. En sjælelig
Kamp og Sejr er ét, fagre Ord om Nødvendigheden af
Saadanne Kampe og Sejre et andet. Det at øve Kyskhed
er ét, det at fordre Kyskhed et andet, og, som jeg
i hin Afhandling udtrykte det, den Kunst at fordre
Kyskhed er ikke stor.
Jeg vil ikke tale om Tartufferne: de kræver altid
Kyskhed; dette Krav er et Skærmbrædt, bag hvilket man
ikke kan se, hvad de har for. I Danmark gives der jo
ingen af dem; men andensteds skal de være slemme.
Jeg vil lige saa lidt tale om Bula N’Gnatuerne; dem
har vi heller ikke i Danmark; men man har fortalt mig
om et fjernt, sydafrikansk Folkefærd, hvor det skal
være Skik, at saa snart en Bula N’Gnatu (Regnmager,
Vindmager, Kaffernes Ord for Poet) i kønslig Henseende
har begaaet en eller anden Uregelmæssighed, elsket
nogle Piger, bortført en Kone, kompromitteret en Enke,
gjort Skandale, kort sagt, saa løber han med sit
brune Uldtæppe ned over Ryggen gennem Stammens Kraal
(Kaffernes Ord for By) og skraaler af fuld Hals:
«Frivole Slyngler! letfærdige Knægte! Vil I lade
Pigerne gaa! Vil I holde Jer fra Konerne! Leve
Familiens Ukrænkelighed! Respekt for Arnens
Fred! osv.» Saadan gaar det til i Sydafrika. Men jeg
vil som sagt ikke tale om Bula N’Gnatuerne.
Jeg vil tale om Jeronimus’erne; for dem har vi
iblandt os. Og det at fordre Ærbarhed har altid
netop været Jeronimus’ernes Kendetegn lige fra den
Jeronimus i Maskeraden til vore Dages. Det meste
af hvad der i de sidste Aar er kommet frem som
Kyskhedskrav fra Mændenes Side har nøjagtigt samme
Karakter som Jeroniraus’s Formaninger til Leander,
Jeronimus stillede ikke Krav til sig selv, den
Gang da han var ung; det var ham for besværligt;
desuden tænkte han den Gang slet ikke derpaa, han
var saa optaget af de mange Leonorer og Perniller,
ikke at tale om Anne Hattemagers hele Flok. Men nu,
da et halvhundrede Aar har bragt hans Blod til at
løbe rnere adstadigt, retter han med Strenghed og
Styrke Fordringen til Efterslægten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
