Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
Sædelighedsfejden
den til Øret - den klinger som Frækhed. Den, der har
den, er en Forræder, en lumpen Fyr. Han angiver ham
som saadan.
Det er nu netop tyve Aar siden, at jeg første
Gang mødte Bjørnstjerne Bjørnson paa min Vej som
Polemiker.
Dengang var det Rettroenheden i Religionen, det
gjaldt. Jeg havde i hin Tid begaaet den efter
vore Dages Opfattelse temmelig uskyldige Ytring,
at Søren Kierkegaards Forgudelse af Paradokset var
en Fejltagelse i det Centrale, men at, selv om man
ikke delte hans positive Tro, beholdt dog Læseren af
hans Værker uendelige Skatte tilbage.
Bjørnson skrev i den Anledning en længere ledende
Artikel (Fædrelandet, 2den Oktober 1867), i hvis
Slutning det hedder:
Søren Kierkegaard - fejlede han i det Centrale? Hvis
han gjorde det, hvad er det saa for «uendelige Skatte»
som «endda bliver tilbage», naar - «det Positive i
Moral og Religion er udskilt af hans Fremstilling?»
At sige saadant om den Mand, der kun levede for dette
Ene, den evige Forkynder af dette evigt Ene, er -
Nonsens. Og hvor er saa hele denne Tale ikke paa en
Gang udansk og ukristelig! Udansk - ti at ville have
den rige Udvikling i vor Kultur, hvorudaf Kierkegaard
fremgik, og hvor-udaf Alt det er fremgaaet, som nu
kæmper og søger, at ville have den stanset som «syg
i det Centrale», at ville have det franske Fritænkeri
ind i Stedet som «det sande Nye, der fører Fornuft og
Frihed i sit Skjold»7 er vistnok det ene Rigtige, naar
man tror, den tragiske Skæbne hviler over Danmark,
at dets største Opdagere tager fejl i det Centrale
- men den Mand, som kan føle og tale Saadant, har
intet Syn fælles med andre Danske, han har ingen
dansk Bevidsthed.
Hvad vil det dernæst sige, at Kiez-kegaard fejler
i det Centrale? Hvad mener Hr. G. Brandes med det
Positive i Moral og Religion som en Fejltagelse? Han
mener den aabenbarede Religion, Troen paa Gud Fad^er,
Gud Søn og den Helligaand. Man kan aldrig værge sig
for at høre gudsbespottelig Tale af en Fornegter; men
nu er det vort Spørgsmaal til Dagbladets Redaktion,
om den finder det passende at gøre sig til Organ
herfor? Er det en ny Opgave, som det har sat
sig? Ti Anmeldelsen fremtræder som Bladets egen;
det har allerede fra samme Haand flere, og det
har intet Forbehold taget. Vil det herefter holde
Medarbejdere, som f. Eks. til Svar paa Fædrelandets
Udsagn, at «disse Mennesker vil med tør Forstandighed
røve Troen dens Grund og Begejstringen dens Kilde»
udtrykker sig som følger: «Blæse med slige Idealer,
til Hek-kenfeld med en saadan Begejstring, der kryber
i Skjul i Ekistensens Smuthul, naar Videnskaben
udæsker i Aandens Sollys» - som videre fortæller, at
denne Sol kaldes «Fornuften* - som spørger hoverende,
hvor der er mest Sandhed, enten i Søren Kierkegaard
eller i det franske Fritænkeri - som siger om dem,
der staar paa Troens Standpunkt, at «de kæmper mod
Fremskridtet og stræber, om end forgæves, at hindre
det sande Nye i at bryde sig sin Vej, dette Nye, som
er uimodstaaeligt; thi det fører Fornuft og Frihed
i sit Skjold* - som gentagende opmuntrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
