Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sædelighedsfejden
481
«Danmarks Ungdom> til at gaa hid og «se med
egne Øjne», hvis den ikke vil kaldes «aandelig
stavnsbunden« ?
Vi spørger, om det virkelig er saa, at et af Danmarks
mest udbredte Dagblade vil paatage sig Ansvaret for
saadan Tale? osv.
Man agte nøje paa hver enkelt Vending, hvert enkelt
Udraab i dette larmende Angiveri! Der er højst
komiske Vendinger iblandt som f. Eks. Harmen over
den gyselige Opfordring til den danske Ungdom, at
den nu engang burde se med egne Øjne. Der er ogsaa
den stygge Terrorisme, som kommer frem i Ønsket om at
faa mig al Brug af Pen og Blæk forment, i det mindste
i Dagbladene. Der er den meningsløse Beskyldning for
U danskhed, den spektaklende Appel til den nationale
Følelse imod mig. Der er det barnlige Forsøg paa at
faa en filosofisk Autoritet stillet op som ufejlbar
ved Siden af de ufejlbare religiøse.
Dengang var det Tankens Frihed, som det gjaldt om
at faa tilkæmpet. Det lykkedes nogenledes efter
et mangeaarigt Arbejde under en Modstand, som nu
er glemt, under Vanskeligheder, som Ingen mere
husker eller bryder sig om at mindes. De, som vilde
Fremskridtet, fandt ikke Bjørnstjerne Bjørnson paa den
Side, hvor det var. De fandt ikke engang en forstandig
eller høvisk Modstander i ham. Han forstod simpelthen
Intet af, hvad de vilde, angreb dem som unationale,
som Gudsbespot-tere, som Mennesker uden Sans for det
Ædle og Gode - skreg op og gjorde Larm. Til Sansen
for nye Begyndelser mærkedes dengang saa lidt som nu.
En halv Snes Aar efter gik der endelig et Lys op for
ham. Han begyndte med en Smule frygtsom og beskeden
Rationalisme, angreb Troen paa Helvedstraffenes
Evighed, paa Hs. Maj. Djævelens Personlighed og
lignende, høstede Tak og Ros derfor, indtil han
endelig nu, tyve Aar efter, staar omtrent hvor jeg
dengang stod, om end betydeligt længere tilhøjre,
og ligger i evig Fejde med Præster og Teologer,
hvilke dog nu behandler ham med mere Hensyn, end han
dengang behandlede mig.
Nu er det den sædelige Frihed, hvorom der tales, en
Frihed, der efter sin Natur kun kan være relativ,
mens Tankens maa hævdes som ubetinget. I dette
Spørgsmaal har han nu slaaet sig paa den samme
fanatiske Rettroenhed, som han dengang hævdede paa det
religiøse Omraade, og som det er ham en Fornødenhed
at have som Fæstning i Ryggen, saa tidt han føler
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
