- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
483

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sædelighedsfejden
483

Dette er Usandhed. Citatet er galt. I en spøgende
Artikel skrev Lucifer: «Men én Ting er der, som
bestandig elektriserer mig, det er, naar jeg hører
Dydens Pris og Ægteskabets Lovsang, ligegyldig fra
hvem denne Pris og Lovsang kommer, fra Scavenius’s
Læber i Store Heddinge eller fra Bjørnsons Læber i
Paris eller fra Frk. Grundtvigs og de andre Engles
Læber i den englelige By Kjøbenhavn. Da kan jeg ikke
styre mig, da maa jeg møde frem og istemme Hymnen
og prise Sangerne,* en Ytring, som var naturlig nok
i en Lucifers Mund. Om Forbud var der, som man ser,
ikke Tale og kunde der fornuftigvis ikke være Tale.

Naar Bjørnson altsaa fortsætter: «Jeg har simpelthen
forarget mig over, at ikke ogsaa vi, som agter at føre
«Dydens og Ægteskabets Pris», skal faa fri Tale, og
for at vise, at vi ikke har denne Frihed, bruger jeg
Politikens egne Ord,* saa er dette dobbelt Usandhed:
for det første har Bjørnson selvfølgelig Frihed til at
istemme alle de Hymner til Dydens Pris, som er i Brug
i Frelsens Hær, saa tidt og saa kraftigt hao maatte
ønske, for det andet bruger han ikke Politikens egne
Ord, men en Sætning, han selv laver, fordi han har
Brug for den, med andre Ord: han citerer som Frøken
Grundtvig.

Hr. Bjørnson kommer endelig igen tilbage til sit
uheldige Navngiveri:

«Ogsaa det kaldes nu «Terrorisme». Altsaa: at
citere en Mands egne Ord efter ham selv er Forsøg
paa Terrorisme, og at sætte hans Navn ved Siden af
hans Ord er et nyt Forsøg paa Terrorisme.»

Nej, bedste Hr. Bjørnson, men at citere en Mands Ord
forkert og forvrænget er en - Smagløshed, at drive
Angiveri er en ny - Smagløshed, og at drive sit
Angiveri saa ubehændigt, at man sætter tre forkerte
Navne paa tre forskellige Artikler, er en Kluntethed.

Det Øvrige i Hr. Bjørnsons Indlæg fortjener intet
Svar.

31!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free