Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
Sædelighedsfejden
For Galleriet
(21. Sept. 1887)
I en Artikel, overskrevet med mit Navn, hvis hele Tone
i ingen Henseende hæver sig over Bjørnsons tidligere,
opholder Digteren sig først over Ordet Præstesøn i
mit Stykke Bjørnson som Polemiker, og over hvad deraf
er udledet. Han henviser med Selvfølelse til sin Æt,
«som sad paa ensomme Gaarde med store Skogvidder
opefter Aasene og Vand under», medens min ^antagelig
ikke var fastsiddende*, og udtaler sig overhovedet
med en maaske noget ufin Ringeagt om min Slægt,
om hvilken han iøvrigt erklærer intetsomhelst at
vide. Han udleder af min Afstamning min ^tungerappe
Handel med det nyeste for Dagen*. Ordet er ikke nyt,
brugt om mig; det er et af de gamle Stikord fra 1871,
men der er intet træffende I Betegnelsen. Besad jeg
saasandt som Forfatter adskillige ærede Samtidiges
merkantile Talent, vilde jeg hverken staa, hvor jeg
staar, eller udtale de Anskuelser, til hvilke jeg
bekender mig og altid har bekendt mig. Det er ganske
andre Tanker og Sympatier end mine, som indbringer
Popularitet og de Fordele, som Populariteten har i
Følge. Om Spor af Handelsaand vil man lede forgæves
i mine Skrifter. Tog jeg Hensyn til, hvad der betaler
sig, vilde jeg ogsaa i denne Sag ytre de Anskuelser og
Talemaader, ud af hvilke de Halvdannede hører Beviset
for den Talendes ædle Sindelag og høje Sædelighed. De
faas i hver en Urtebod, disse Talemaader, de er knap
en Øre værd Pundet, saa - vilde jeg, kunde jeg saa
godt som en anden.
Naar jeg ikke gør det, saa er det da ikke, fordi jeg
er Handelsmand, men fordi jeg er for kræsen og for
stolt dertil.
Bjørnson har Uret, naar han tror, at hans Forhold til
Forældre og Forfædre literært lader sig sammenligne
med mit. Han overser den Forskel, at medens jeg
aldrig nogensinde har underholdt Offenligheden med
mine Forældre eller med, hvad jeg skylder dem, har
Bjørnson gjort det, bl. A. i det bekendte Digt Til min
Far, som begynder med den, maaske en Smule overdrevne,
Sætning: «Vor Slægt engang den første var i Landet*. -
Atter og atter forekommer i dette Digt Ordet Tro. Man
maa, siger han, kende hans Forældre for at forstaa
^Troens stille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
