Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
Sædelighedsfejden
værende, som Bjørnson for lutter Ukvemsord
ikke er kommet til at berøre, og som faktisk i
dette Øjeblik ikke kan behandles.
Spørgsmaalet kan ikke behandles, fordi Ordet ikke er
frit, fordi Offenligheden langsomt maa opdrages til
at forstaa, hvorom Talen er. Det kan ikke behandles,
men dets Behandling kan forberedes. Og fra jeg for
min Del begyndte som Skribent, har jeg gjort hvad
jeg formaaede for at forberede den. Omhyggeligt har
jeg undgaaet at opstille nogen Lære, men stadigt har
jeg forholdt mig kritisk til de Sædelighedsbegreber,
der løber Landet over. Selvfølgelig fordi jeg ansaa
dem for falske, fordi jeg mente at sidde inde med
højere og sandere Ideer om Sædelighed. Faa intet
andet Omraade har jeg fra først af udtalt mig med
saa meget Hensyn til gældende, fastslaaede Meningers
Magt uden derfor at gøre ringeste Indrømmelse i
Realiteten. Ikke des mindre lød det allerede 1871 i
Kor: Altsaa Parringen i Flæng! Ikke des mindre lyder
det nu 1887 fra en Mand som Bjørnson: Jeg forstaar
det, Brigham Young I og fra den ene af de Damer,
han beskytter: Aha, den almindelige Usædelighed! og
fra den anden Dame, over hvem han holder sin Haand:
Aha, det voldsomme og ustyrlige Driftsliv, der kræver
Kvinderne og Samfundsordenen omdannet!
Selvfølgelig er al Drøftelse umulig, naar Modparten
ikke er videre end at de ærede Herrer og Damer i fuld,
selvglad Troskyldighed tillægger sig selv det sædelige
Standpunkt og anser det for givet, at Kritik af det
Bestaaende som saadan er Forsvar for Usædelighed.
Overfor mig personlig har man nu en Snes Aar igennem
drevet denne Sport at gøre mig til Usædelighens
Apostel og med en saadan Barnlighed, at man bliver
eller lader ganske forbavset over, at jeg ikke selv
anser mig derfor, men tilsidst er bleven ked deraf og
har givet Svar paa Tiltale. Man taber Næse og Mund
over, at jeg har gjort de ædle og agtbare Kvinder,
der angreb mig i Kor, latterlige som Engle. ’Hvilken
Raahed! de stakkels sagesløse Damer! Hvad mon der
gik af mig? Skulde maaske nu ikke mere enhver mandlig
Stymper og enhver kvindelig Bagatel af et Menneske,
hvem det kunde more, have Lov til at beskylde mig for
at demoralisere Verden og lignende? Og fra alle Kroge
lød Indignationens Raab som i det gamle franske Vers:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
