Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sædelighedsfejden
493
Que c’est im animal méchant! Quand on l’attaque,
il se défend.
(Hvilket ondskabsfuldt Dyr! Hvor det tager paa
Vej! Naar man angriber det, saa forsvarer det sig.)
Videre er vi nu en Gang ikke komne end til denne
dydige Harme over det ondskabsfulde Dyr. For en
Drøftelse er der derfor ingen Mulighed.
Men hvad der kunde gøres og hvad der efter fattig
Lejlighed blev gjort, det var det, at nedlægge
Indsigelse mod, at gammel fanatisk Rettroenhed paa det
kønslige Omraade blev udgivet for det ny Evangelium,
som Fremtiden bar i sit Skød.
Staar En saare tvivlende overfor almene Moralregler
og har han kun Ærbødighed for den Moral, Enhver
har formet sig indenfra, den indre Morallov, den
personlige Følelse af, at dette er berettiget i dette
Tilfælde - saa kan han selvfølgelig kun med dyb Uvilje
være Vidne til Engledansen og Hallelujahsangen om
det Alter, hvorpaa Hansken hviler.
Mod Skuespillet som Fremstilling af en enkelt,
bestemt Begivenhed vilde ingen andre Indvendinger end
rent kunstneriske være paa deres Plads. Som Bjørnson
véd, var jeg saa langt fra at føle nogen Uvilje mod
Skuespillet som Digtning, at det efter hans Ønske i
første Udgave kom ud i min Redaktion af sidste Akt,
uden at han engang brød sig om at faa sig den sidste
Korrektur tilsendt. Kun da Bjørnson i sin Tid desuden
bad mig skrive nogle Ord til Anbefaling deraf, svarede
jeg skemtende, at naar han næste Gang paany skrev
noget formentlig umoralsk, var jeg rede til Forsvar;
Moralen var ikke mit Fag. Jeg havde dog intet mod
Stykket, men vel mod den Opfattelse, som deri vil
se en almen Rettesnor for Livet. At ville for fuldt
Alvor hindre Kærlighedens Opstaaen eller Vækst hos
en Kvinde ved at lære hende at stille Kravet til den
Elskedes Jomfruelighed! Som om Lidenskaben, naar den
findes, ikke satte sig ud over alt Sligt! Og som om
noget andet end Unatur og Ulykke kunde fremmes ved
denne enfoldige Puritanisme!
Men dette er den fikse Idé, der har udviklet sig hos
Bjørnson, at han er istand til at byde Drifternes
og Lidenskabernes uhyre Verden et Hertil og ikke
længer! Hans lille Borgerpige i En Hanske opgiver sin
Smule Kærlighed til Alf; hans Alf i samme Skuespil
har en Smule lavstammet Galanteri bag sig i sin
Fortid. Med Saadanne Magter som hin Kærlighed og dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
