- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
524

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

524 Nogle
Samtidige

verden til at «bekende». Han er Undersøgelsesdommeren
og Kraftmanden, der i ethvert Forhold bringer
Sandhed for Lyset. Der befinder sig i hans Nærhed
en indtagende og meget ejendommelig ung Enke, som en
øm Interesse knytter ham til. Han er uden at tilstaa
sig det skinsyg paa de yngre Mænd, hun synes at vise
Velvilje, ja endog paa hendes for to Aar siden afdøde
Mand, hvis Minde hun dyrker. Han har bragt noget i
Erfaring om denne Mands Forhold til en Pige, som kan
bringe denne Dyrkelse til at ophøre, og uden Blik
for. hvor megen Skade og Ulykke han staar i Begreb
med at anstifte, optræder han som Anklager af den
afdøde Mand. Hans Færd faar tragiske Følger.

Dog Stykkets Skelet betyder lidet, saa rankt det end
er i Ryggen, og saa fast det end er bygget. Stykket
faar fremfor Alt scenisk Liv ved et helt Galleri
af morsomme, tildels meget komiske Personer. Og det
Afgørende er, at dette Skuespil er skrevet af en sand
Dramatiker, en Mand med en fremragende Skuespillers
Øje og Øre, der former sine Repliker, som de falder i
Livet, forud har hørt, hvordan de klinger, og hvordan
de vil virke, og har skabt hver Karakter, dannet
hver Situation og skrevet hver Replik med Scenen for
Øje. Da han nu selv tilmed har havt Lejlighed til at
lede Indstuderingen, tør man vente et ualmindeligt
Resultat.

II Balkonen

(1894)

Den vil ikke slippe Ens Tanker, denne mærkelige
Skabning, Balkonen, før man har klaret sig selv,
hvad det er, som gør, at den brænder sig saa dybt ind
i Ens Erindring. At den har gjort Indtryk og Opsigt,
det vidner fordelagtigt om det bedste danske Publikums
høje kunstneriske Dannelsestrin; ti der var jo i
Stykket et og andet, som nok kunde skræmme. Alligevel
er dette lille Stykke neppe blevet vurderet, som
det fortjener; man ser det allerede af, at det,
skønt dets Pris er 85 Øre, endnu ikke er udsolgt.

Først og fremmest er her Stilens Storhed værdifuld,
alt er udført i store, simple Linjer, dristigt,
enkelt, og let at overskue.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free