- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
30

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30
Makart

V

Hans Makart og Catarina Cornaro

15. Januar 1878

Siden Berlin er bleven Kejserrigets Hovedstad gøres
her meget for Kunsten og Kunstsamlingerne. For Berlins
virkelig-hedselskende og lærelystne Befolkning har
Museerne samme Betydning som de store Domkirker
for den sanselige og pragtelskende Befolkning i
de katolske Landes store Byer. Et Søndagsbesøg
i det gamle Museum eller i Nationalgalleriet
erstatter i Berlin Menigmand Søndagsprækenen i
Kirken. Befolkningens voksende Interesse og de
Styrendes større Evne og Drift til at anskaffe Nyt
kommer nu for Tiden hinanden i Møde, og Følgen er,
at Museerne beriges fra Uge til Uge.

To nye Erhvervelser i Nationalgalleriet vækker
nogen Opsigt. For en stor Sum har man anskaffet
et Portræt af Jenny Lind, malt af den gamle
Berliner-Portrætmaler Magnus, et Portræt,
som intet Mesterværk er. Kunstnerinden sidder i
Goncertdragt i en utvungen Stilling med de blottede
Arme i Skødet. Hun ser godlidende, elskværdig, men
ubetydelig ud. Efter dette Portræt at dømme skulde
man tro, at Jenny Lind kun havde havt sin smukke
Stemme at virke med, men hverken Lidenskab eller
Ild; de graablaa Øjne ser troskyldigt ud i Rummet,
og deres Blik opvejer ikke tilstrækkeligt Trækkenes
Mangel paa ædel Form. Der har sikkert været et ganske
andet Stjerneblink i disse Øjne.

Det andet nyserhvervede Maleri, Hans Makarts
kolossale Catarina Cornaro var til for nylig halvt
dækket for Øjet af et Stillads, men man skimtede
over Stilladset, at dette Billede i streng Forstand
var netop det og alene det, hvortil det anvendtes
her i Trappebygningen: Øjenlyst og Dekoration. Det
er blevet befæstet øverst paa Galleriets Trappevæg,
som det nøjagtigt udfylder, og blevet omgivet med en
mægtig Guldramme, der i disse Dage er færdig. Det
flammer i alle Farvers Pragt, og Ingen, der paa
Kunstens Omraade medbringer Modtagelighed for nye
Retninger, vil undlade at hellige dette store og meget
omtalte Billede en prøvende Opmærksomhed. Makart er
som bekendt Østerriger, født i Aaret 1840, var fra
først af Elev af Piloty

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free