Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Generalfeltmarschallen
45
Moltke fik allernaadigst Afslag paa sin Ansøgning,
og da han ikke saa nogen Udsigt til Forfremmelse,
bad han i Stedet om sit Pas. Det fik han - til Held
for sig, men neppe til Held for Danmark, fra hvilket
Land han iøvrigt kun synes at have én kær Erindring,
den om General Hegermann-Lindencrone’s Familie, hvis
ædle og fine Dannelse han tillægger en velgørende
Indflydelse paa sin tidligste Udvikling.
I Aaret 1822 traadte han i prøjsisk Krigstjeneste,
blev efter bestaaet Eksamen Løjtnant i et
Liv-Grenaderregiment, gennemgik, under haarde Savn,
da man fra Hjemmet ikke kunde tilstaa ham en Øres
Understøttelse, 1823-26 Krigsskolen i Berlin og blev,
da man dér hurtigt erkendte hans fremragende Evner,
først udnævnt til Bestyrer af en noget forvildet
Divisionsskole, dernæst fra 1828 knyttet til den
Afdeling af den store Generalstab, som havde at
foretage Landopmaalinger i Schlesien og Posen. 1833
blev han indlemmet i den store Generalstab og
samme Aar Premierløjtnant; 1835 udnævntes han til
Kaptajn. «Desværre,» skriver han, «skete Forfremmelser
den Gang ved Generalstaben ikke saa hurtigt som
nu; jeg forblev syv Aar, siger og skriver syv Aar,
Kaptajn; dog faldt heldigvis i disse syv Aar mit
fireaarige Ophold i Tyrkiet.»
1845 giftede Moltke sig med sin Søsters unge
Steddatter Mary Burt og levede til Aaret 1868 i et,
som det synes, fuldendt lykkeligt, om end barnløst,
Ægteskab. Fra 1858 af har han staaet i Spidsen for den
prøjsiske Generalstab. Da han i sin Tid tog sin Afsked
fra dansk Tjeneste, udtalte han i Afskedsansøgningen
det Haab, at de Kundskaber, han andensteds erhvervede,
engang i Tiden ogsaa kunde komme Danmark til Gode. Kun
altfor grundigt har han siden glemt det Forhold, hvori
han havde staaet til sit gamle Fædreland. I Krigen mod
Danmark, hvor der var liden Brug for Strategi, tog han
dog først aktiv Del efter Dybbøls Fald; men Overgangen
til Als var hans Plan og i sine offenliggjorte
Breve om den udtaler han sig med saarende Spot,
ja med Ukvemsord om de Danske, der jo rigtignok
desværre ved den Lejlighed ikke indlagde sig nogen
Ære. Imidlertid var hans Navn endnu ubekendt udenfor
militære Krese. Det er det østerrigske Felttog, der
har gjort hans Navn verdensberømt, og det franske, der
har sikret hans Ry som Tidsalderens første Feltherre.
Det sidste Hefte af Deutche Rundschau, bringer
fra Moltkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
