Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Generalfeltmarschallen
Ejendommeligt saavel for Grundigheden af Moltkes
arkæologiske Indsigt som for hans Væsens fuldendte
Prunkløshed er følgende lille Træk: Den Oplysning,
som han i sine Rejsebreve fra Tyrkiet giver om, at
en ti Fod høj Broncesøjle, som findes paa Atmeidan
i Konstantinopel, ikke kan være andet end den
Slangepille, der af Grækerne viedes Apollon til Minde
om Sejren over Xerxes’s Titusinder, var ny, da den
fremkom; men ingen lagde dengang Mærke til den i det
lidet læste, navnløse Skrift. Flere Aar efter kom en
tysk Lærd under et Ophold i Konstantinopel til samme
Resultat angaaende Søjlen som Moltke, gjorde allevegne
opmærksom paa sit Fund og hlev i hele Pressen fejret
som Opdager. Hertil sagde Moltke ikke et Ord, hverken
mundtligt eller paa Tryk. Da han senere var bleven
verdensberømt, udfandt man naturligvis hans Forret til
det lille Oldtids-Fund, og han blev spurgt, hvorfor
han ikke i sin Tid havde gjort denne gældende: «Det
var jo ikke Umagen værd», lød hans ordknappe Svar. Han
havde rigtignok i Mellemtiden erhvervet Ry nok til
at kunne overlade lidt til en Fattig.
Moltke forstaar et Landskab tilfulde. Dubois-Reymond
har etsteds skrevet: «Jeg kender ingen, undtagen
maaske Grev Moltke, der som Darwin besidder den
Kunst, i to Linjer, uden et eneste malerisk Biord,
blot og bart ved det træffende Valg af hvert Udtryk,
at udkaste et Naturmaleri, der præger sig ind, som
havde vi set det.» Sammenstillingen af Moltkes Navn
med Dar-wins er lige saa slaaende som ærefuld. Dog
Moltkes Blik er ikke Naturvidenskabsmandens,
men den vordende Feltherres. Han ser politisk,
strategisk paa Egnen, tænker paa, hvorledes den
provianterer sig, hvorvidt den brødføder sig selv
eller behøver Samhørigheden med andre Provinser. Man
mærke f. Eks. disse Ord i hans Breve fra Rusland:
«Man har sagt, at det umaadelige Rige ved tiltagende
Befolkning vil falde fra hinanden. Men ingen Del af
det kan bestaa uden den anden, det skovrige Norden
ikke uden det kornrige Syden, den industrielle Midte
ikke uden begge, Indlandet ikke uden Kystlandet eller
uden Vol-gas 400 Mile lange Vand vej.»
Man tænke sig nu Anlæg af den beskrevne Art bragte
ind under en streng militær Optugtelse, først under
den haarde, kolde Tugt i det danske Landkadetakademi,
saa under den prøjsiske Krigstjenestes energiske,
alle Kræfter æggende Ave. Den glædesløse Ungdom giver
ham Stemplet af ensom Sluttethed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
