Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berliner-Selskabsliv
93
o
mændene i Selskab spiser let og lidt til Aften,
og Italienerne slet intet spiser, er Maaltidet her
meget tungt og solidt, bestaaende af mange og svære
Retter, selv naar det indtages ved Midnatstid. Føden
er Selskabets drøjeste germanske Element, og til
den svarer Vinen, der drikkes i større Mængder end
i Frankrig og altid ublandet. Der bødes imidlertid
herpaa ved den Ejendommelighed, at man i Reglen
kun drikker én Sort. Man spørges straks af Værten,
om man ønsker rød eller hvid Vin, og træffer sit
Valg for hele Aftenen, en god Skik, der fortjener
at optages andensteds. Det slaar den Fremmede, at
Tonen er hjerteligere, venskabeligere i Berlin end
i Paris. Jeg tænker ikke paa Værtens Forhold til
sine Gæster; det er overalt i dannet Selskab godt,
men paa Gæsternes Stilling til hverandre. Den Mur
af Høflighed, Forbeholdenhed og Kulde, hvori enhver
født Pariser foreløbig indeslutter sig overfor en
Ubekendt, findes ikke her. Den særligt parisiske
Egenskab, Mistænksomheden, og den særligt parisiske
Følelse af at være overløbet af Fremmede, mod hvem
det er bedst at afspærre sit Hjem, er saa at sige
ukendt i Berlin. I enhver stor Salon slutter de
Tilstedeværende her en Art flygtigt Venskab; man
kan forestille sig selv, tale med Alle, Herrer og
Damer, og den gensidige Imødekommen er overordenlig
stor. Ofte sluttes et nærmere Bekendtskab paa Grundlag
af et enkelt tilfældigt Møde i en Selskabssal, noget,
der i Paris vist omtrent er uhørt.
Høflighedens ydre Former iagttages her mindre
samvittighedsfuldt end der; det kan her ske, at
den Indbudne, ifald han agter at komme, ikke sender
noget Svar, idet han gaar ud fra Regelen, at den,
som tier, samtykker, og saaledes lader Husets Frue
i Uvished, om han overhovedet har modtaget hendes
Sendelse. Med Besøg regner man det her ikke heller
synderligt nøje. Til Gengæld blomstrer Titulering i
en saadan Grad, at saa at sige Ingen, hverken Mand
eller Kvinde, nævnes ved sit Navn. Det maa være
en meget berømt Mand, man skal kunne nævne kort og
godt med et Hr. uden at han føler sig saaret. Man
mærker selv i en saadan Udvorteshed, at ingen social
Omvæltning nogensinde har paatvunget det tyske Samfund
et folkeligt Lighedsprincip. Det kan ske, at man ved
et Bord hører seks Personer titulere hinanden Herr
Geheimerath eller Herr Doctor, saa man kun af Blikkets
Retning véd, hvem der tales til. Man giver (som i
Sverig) Hustruen Mandens Titel og siger Frau Haupt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
