- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
97

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tonen mindre negativ end forhen
97

jeg taler her endda kun om Tyskfødte eller
Tysktalende, medens her desuden findes en fransk,
en engelsk, en russisk, en amerikansk Koloni osv.,
hvis Medlemmer ingenlunde afslutter sig, men træffes
rundt omkring.

Den Berlinske Tone gælder i Tyskland og ikke
mindst i Staden selv for yderst kritisk, særlig
negativ kritisk, kæk indtil Fripostighed og ætsende
vittig. Den synes mig i Færd med at forandre sit
Præg. Sikkert nok vil den Berlinske Gadedreng og
sikkert nok det lavere Folk i overskuelig Tid beholde
sin ejendommeligt forvovne, forstandigt-affærdigende
Tone. Før vil Spree holde op at flyde, før den
ægte Berliner vil mangle et Svar og Svaret sin
Snært. Ganske vist er det ogsaa Stilen her i
det mellemgode Selskab altid at udtrykke sig
nedsættende. Man river i visse Krese ned paa Alt
fordi man frygter for at miste Skæret af Overlegenhed,
ifald man udtaler Beundring.

Men ligefuldt kan man i vore Dage ikke med Rette
betegne den Berlinske Aandsretning som negativ;
den nærmer sig i de toneangivende Samfundslag til at
blive almindelig tysk, alt som Berlin befolkes fra
Rigets forskelligste Egne. I talrige Krese er det
tunge og djærve Naturer, der angiver Tonen. Naar
jeg lader Tanken løbe rundt, ser jeg snart det
brave, skarpsindige Luther-agtige, snart den
grundige, geniale Lærdom, snart den slanke Ungdoms
hjertevindende Godhed, snart glimrende Dygtighed
i opofrende Menneskekærligheds Tjeneste, snart
det firskaarne Væsens Ligevægt i Ærbarhed og Humor
føre Ordet og bestemme Husets Tonart. Sligt er ikke
Berlinsk i Ordets gammeldags Forstand.

Man kan maaske endog sige at Opfattelsesmaaden er
mindre kritisk her end i Kjøbenhavn. Man tager her
langt Mere alvorligt, hvad der uden mindste Tvivl
beror paa, at her er en Følelse af Sikkerhed for
Landets Fremtid og af Udsigter for den Enkelte,
som savnes i Danmark og dér foraarsager en Opløsning
af Alt i Mistvivl eller Grin. Ungdommen her finder
Lærere, Mønstre og faste Baner for sig. Den begynder
tidligt at arbejde; den spilder ikke Tid med at
stirre ind i det Udsigtsløse. Det er utroligt,
hvor det svækker Modet og vækker den golde Kritik,
at leve i et Land, der bestandig er blevet mindre,
stadig er sunket til en ringere Vægt i Evropa og som
Ungdommen i mismodige Øjeblikke tror dødsdømt. Siden
Berlin hver Dag, som

G. Brandes: Samlede Skrifter. XIV.
7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free