Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Kruse og
Auerbach
salen: «Det gør mig i Grunden ondt for Dem», siger
han, «at De skal sidde her alene med mig i en Sal,
der er saa fuld af langt berømtere Mænd, hvem De
naturligvis som fremmed gerne vilde se paa ganske nært
Hold. Tiistaa mig, hvem af dem alle De helst vilde
tale rned?» - Efter nogle Forsikringer om fuldstændig
Tilfredshed med sin Lod nævner den unge Pige rødmende
Menzel. Den unge Mand rejser sig for ved Skænkebordet
at forsyne sin Dame, men griber Lejligheden til gennem
en af Husets Døtre at lade den gamle Mester vide,
hvor der sidder en ung Beundrerinde af ham. Han vender
tilbage til sin Plads og indestaar med Sikkerhed sin
Dame for, at hun skal faa Adolf Menzel i Tale. Faa
Minutter efter bliver det Menzel for varmt, hvor han
sidder, han kommer tilfældigt gaaende, overraskes
behageligt ved at træffe den unge Mand og tager Plads
ved det lille Bord som den tredje.
Den smukke, bredskuldrede Mand i Uniform, som saa
gerne ler, er Major Jåhns af Generalstaben, bekendt
som Militærforfatter, en Taler, hvis Foredrag høres
af det fineste Publikum i Berlin. Han er Typen for
den lærde og muntre Generalstabsofficer; grundige,
mangesidige Kundskaber, et Stænk af Fædrelanderi. Han
er et sandt Leksikon i alt hvad angaar Historie og
Militærvidenskab.
Høj, værdig, hvidhaaret staar ved en Dørstolpe faa
Skridt derfra den gamle Digter Heinrich Kruse. Han
har i en Aarrække været Leder af Kolnische Zeitmig
og har sorn saadan altid med Mod og Varme talt
Danmarks Sag. Først i den sidste Tid er han optraadt
som Poet med en Række meget dygtige historiske
Dramer. Den lille svære Mand, med hvem han taler,
er Berlins H. C. Andersen Berthold Auerbach, hvem
alle holder af, alle hakker paa for hans dog saa
uskyldige Forfængelighed, men hvem alle kender som et
redeligt Hjerte, en trofast Ven og den mest sprudlende
underholdende Mand i Samtale.
Her sidder en henrivende kvindelig Excellenz i
et næsten tyrkisk Klædebon, her Straaler en slank
Senatrice fra en af Hansestæderne i højrødt Fløjl,
her endelig har en lille Klynge dannet sig om en af
Rigsdagsmændene for Elsass, der begynder at føle sig
veltilpas i Berlin og som derfor begynder at lægges
for Had blandt sine Landsmænd. Det er Schneegans,
ivrig elsassisk Patriot, bekendt som saadan alt fra
Nationalforsamlingen i Bordeaux. Hans Vanskæbne er
den at være fordomsfri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
