Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Statstanken
Prøjsen liden eller ingen Del. Goethe var ingen
Prøjser, Bee-thoven var ingen Prøjser, Hegel var
ingen Prøjser og Schopenhauer lige saa lidt. Men hint
Tyskland, som var en Velgører for Menneskeheden,
var et Land uden Magt og uden Frihed med et Folk
uden Selvbevidsthed og uden Værdighed, som Napoleon
ydmygede, delte og trak til Ruslands Stepper i sit
Følge. Dette Tyskland skyldte sig selv at blive
en Stat, men at det blev det, har det Prøjsen at
takke for. Den halvt barbariske Makedoner, hvis Land
ingen Poesi havde frembragt, ejede Kraften til uhørt
Vaabendaad; den golde nordlige Piemonteser, som ingen
Kunst havde at rose sig af, forstod at styre, magte,
ave og sammensmede. Hans Væsen var Punktlighed,
og hans Haand var haard og tung.
*
n«
18. Maj 1878
Vi lever i Efterdønningerne af Attentatet. Dets
nsalige Følger viser sig allerede, Statsraadet har
været sammenkaldt for at vedtage nye Bestemmelser
om Forsamlingsretten og Pressefriheden; nye Love
mod Socialismen skal forelægges Rigsdagen; enkelte
af de almindelige ugenlige socialistiske Møder er
allerede blevne forbudte, fordi man «frygtede for»,
at der vilde blive sagt utilbørlige Ting. Og dog
var Forbryderen forlængst med Skam bleven udstødt af
det socialistiske Parti, fordi han havde stjaalet,
løjet og angivet, og var, da han grebes, endnu kun
Medlem af den kristelig-sociale Gruppe, der nyder al
mulig Hofgunst.
Men Reaktionen behøvede kun en Anledning. Det
trækker op fra alle Sider. I Dag erfarer jeg fra
en Person, der tilbragte Aftenen i Gaar hos den
Falk’ske Familie, at Kirkeministeren har indgivet
sin Ansøgning om Afsked. Denne Begivenhed kommer vel
ikke aldeles overraskende; ti Kejserens Beskyttelse af
de rettroende Kirkeforstandere Hermes og Hegel under
deres Kamp mod de friere kirkelige Retninger, og flere
slige Træk var daarlige Varsler. Ansøgningen bliver
sikkert ikke nu bevilliget, men den er dog et Tidens
Tegn. Nu, da det synes, som om Bismarck overhovedet
vil lade «Kulturkampen» træde helt i Baggrunden
for den saakaldte wirthschaftliche Umgestaltung o:
Omordning af Skattesystemet og Toldvæsnet i Retning
af indirekte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0126.html