Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lenbach
167
Domme om tysk Kunst, og man har kunnet lære og har
lært saare meget deraf.
De unge, nu tilbagevendte Kunstnere har faaet
Bekræftelse paa, hvad de anede og følte uden at
have set det saa klart, at nemlig mangen stedlig
Berliner-Berømmelse, mangen berlinsk Salonmaler
sank sammen til et Intet i den slore Væddekamp. Over
Navne som Richter, Henneberg, Knille er efter deres
Opfattelse Svampen gaaet hen; selv et Navn som Anton
v. Werners ?r blevet Navnet paa en Dygtighed af
tredje Rang. Af nordtyske Malere har kun én ældre,
Menzel, og én yngre, Gussow, hævdet deres Ry paa
Verdensudstillingen, ja Gussows Anseelse er endogsaa
steget, samtidigt med at hans Elever har faaet Øjnene
op for, hvormeget han har lært af Franskmændene.
Af Sydtysklands Malere har først og fremmest
Portrætmaleren Lenbach Triumfer at opvise. Det
blev nylig sagt i Revne critiqne, at et Portræt
af ham var lige s.aa værdifuldt som hele den
øvrige Kunstafdeling. Man studerer bedst Lenbach
i det Schack’ske Galleri i Miinchen. Han begyndte
med at forsøge sig i Folkelivs-Billeder; men det
mislykkedes for ham; ti han mangler fuldstændigt
opfindende Fantasi. Han blev først sig selv, da han
slog ind paa Portrætet. En Selvstændighed, der aldrig
gaar paa Akkord med Publikums tilfældige Smag, en
fuldstændig Frihed for det Sødladne og Kokette og et
Falkeblik for det Ejendommelige i ethvert Menneske,
der overhovedet har Ejendommelighed, det er de
Egenskaber, som udmærker hans Portræter.
Mangelen er den, at han vil, disse Billeder skal
tage sig ud som var de malte af en Fortidsraaler
fra Kunstens store Tid. Han efterstræber en Stil,
der ligger nogle Aarhundreder tilbage istedenfor
selvstændigt at frembringe sin egen Stil. Ganske
vist er der noget i høj Grad moderne i selve denne
Tilbage-skuen mod Tizian og Velascfuez, men ikke
desrøindre staar Lenbach maaske i sine talrige Kopier
af de gamle Mesteres Portræter fuldt saa -højt som
i sine egne Frembringelser, fordi der her ingen nok
saa ringe Afstand er mellem Stilen og dens Genstand.
Dernæst har Bocklin, den i Tyskland saa længe
miskendte, men saa dybt stemningsfulde Schweizermaler,
tiltrukket sig Franskmændenes smigrende Opmærksomhed,
og det, skønt han paa Udstillingen kun er daarligt
repræsenteret Ingen, der besøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
