- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
169

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fransk Hensynsfuldhed
169

Næst Bocklin har man lagt mest Mærke til den dygtige
og sunde Tyrolermaler Defregger. Tysklands første
Landskabsmaler Åchenbach har faaet høflig Omtale
og Skudsmaal for endnu at stikke i mangen forladt
Vedtægt. «Resten er Taushed» eller et Skuldertræk.

Det maa man imidlertid lade Franskmændene, at de med
en Ridderlighed uden Mage, med en næsten ængstelig
Høflighed har bestræbt sig for at fremhæve, hvad godt
der kunde være at sige om den tyske Kunstafdeling. De
har sagt mere, end de paa nogen Maade kan mene; men
de har villet vise Verden, at de var for stolte til at
lade Nationalhadet diktere deres Kunstkritik. Hvilken
Modsætning til denne franske Forbeholdenhed danner
ikke den ukloge Hoveren, hvormed man i Danmark altid
har stræbt at udfinde Fejl ved den tyske Literatur
og Kunst, tilmed Fejl, som man ikke behøvede at gaa
til Tyskerne for at finde i langt højere Grad! Man er
ligefrem gaaet ud paa saaledes at tage en Oprejsning,
som Franskmændene ved denne Lejlighed med fuldendt
Dannelse har forsmaaet. De behøver ikke at ty
til slige Midler; ti Pariserudstillingen har nu
slaaet det fast, at Ingen i Europa kan maale sig med
Franskmændene i den Kunst at male, som det alt længe
har været fastslaaet, at Ingen i Europa kan skrive
som de.

15. Oktbr. 1878

. 1100 Numre; Høsten synes rig paa Kunstudstillingen
i Aar, og dog er det knap en Snes af de udstillede
Kunstværker, som vil holde sig i Ens Erindring
og som man om et Aar vil mindes. At kun faa og
billige Malerier er blevne købte, det vidner
noksom om Tysklands sørgelige økonomiske Stilling
i Øjeblikket. Straks efter Krigen købte Alverden
Malerier.

Det er to fremmede Malere, som paa denne Udstilling
glimrer mest.

Belgieren Ålma-Tadema, der er bosat i London og nu
i Almindelighed henføres til den engelske Kunst,
indtager som sædvanlig en Æresplads. Alma-Tadema er
den store koloristiske Oldforsker mellem vor Tids
Malere. De Billeder fra den romerske Oldtids huslige,
religiøse, kunstneriske og politiske Liv, hvormed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free